Nu kan mælkekartonerne også genbruges
25.3.2022 10:30:22 CET | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Vi danskere er inden for de seneste 10 år blevet markant dygtigere til at sortere vores affald. Men vi kan blive endnu bedre – og nu er der kommet flere muligheder for at afsætte affaldet til genanvendelse. Derfor udvides dine muligheder fra den 1. april.
Hvordan skal du sortere?
Mad- og drikkekartoner fra f.eks. mælk, yoghurt, bønner og tomater kan du fremover lægge i samme containerrum som plast- og metalaffald. Som med plast- og metalaffald gælder det, at emballagen skal tømmes og skrabes så godt som muligt for indhold, men ikke behøver at blive grundigt rengjort. Er emballagen for beskidt, skal den i restaffald.
Pap kan fremover lægges i samme containerrum som papir. Det skal dog være i en størrelse, så det ikke sætter sig fast i containeren ved tømning. Du kan f.eks. slå mindre papkasser sammen eller rive dem i stykker. Større papkasser skal stadig afleveres på genbrugspladsen.
Nye klistermærker
For at tydeliggøre sorteringen vil du i løbet af foråret få udleveret to nye klistermærker, som du kan sætte på din container i stedet for de eksisterende. Du får et klistermærke til plast og metal samt mad- og drikkekartoner, og du får et klistermærke til papir og pap.
Hvis du mangler plads
Containeren til plast/metal/mad- og drikkekartoner og papir/pap vil fortsat blive tømt hver 4. uge, og containeren til restaffald/madaffald vil fortsat blive tømt hver 14. dag.
Resten af 2022 kan du gratis bestille en ekstra container på hjoerring.dk/mitaffald, hvis du mangler plads. Her kan du også tilmelde dig kommunens SMS-ordning og få besked inden tømning.
Hvad sker der med affaldet?
Mad- og drikkekartonerne i din container køres sammen med plast- og metalaffald til Reno-Nords sorteringsanlæg i Aalborg. Her sorterer anlægget kartonerne fra, så de kan gå videre til specialbehandling. Behandlingen består i at fjerne den indvendige folie i kartonen, så det bliver et ensartet materiale, hvor papirfibrene kan genanvendes til nye produkter.
Pappet, som du smider i rummet sammen med papir, køres til en fabrik og omdannes til f.eks. toiletruller eller nye papkasser.
Læs mere om den udvidede sortering på kommunens hjemmeside eller på avv.dk
Fakta om ny sortering:
- Mad- og drikkekartoner og pap kan fra 1. april 2022 også sorteres til genanvendelse.
- Mad- og drikkekartoner lægges i rummet med plast/metal – pappet lægges i rummet med papir.
Mad- og drikkekartoner behandles, så papirfibrene kan genanvendes. Pap behandles, så det kan genanvendes i nye papprodukter.
Kontakter
Affaldsplanlægger Anne Birgitte Gehrt
anne.birgitte.gehrt@hjoerring.dk
Tlf. 72 33 67 62
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


