Nu kan du søge om opsætning af vindmøller og solcelleparker
Byrådet i Hjørring Kommune er klar til at tage en ny tørn med vindmøller og solceller, når vi fra i dag åbner for ansøgninger om nye vindmølle- eller solcelleprojekter.

Vindmøller og solceller kan dele vandene, og er derfor ikke et af de kommunalpolitisk nemmeste områder. Det er byrådet i Hjørring Kommune helt klar over.
Et flertal i byrådet i Hjørring har derfor valgt, at ansøgninger om opstilling af vindmøller og store solcelleanlæg skal samles i en ansøgningsrunde.
Populært sagt åbner ansøgningsvinduet den 12. december efter at fremgangsmåden med én samlet ansøgningsrunde blev godkendt på byrådsmøde den 30. november.
- Med ansøgningsvinduet får vi en mulighed for at prioritere og planlægge for de projekter, der passer bedst ind i vores kommune, fortæller udvalgsformand Søren Homann.
Han fortæller også, at det fylder i den lokale politiske debat, at der skal gives noget tilbage til de berørte lokalsamfund, så lokal energiproduktion giver lokal værdi.
- Hvem ved, måske kan lokal værdi og fællesskaber blive en trumf i den kommende planlægning, siger udvalgsformanden.
Ansøgninger om opstilling af vindmøller og solceller kan sendes ind via Hjørring Kommunes hjemmeside fra den 12. december og frem til midt i marts 2023.
Senere på foråret i 2023 kommer politikerne til at diskutere, om der er ansøgninger, der rammer så meget plet, at der skal planlægges for nye vindmøller og solceller.
Nøgleord
Kontakter
Kontaktinfo:
Udvalgsformand Søren Homann, tlf. 41937749
Direktør Bettina Hedeby Madsen, tlf. 41223726
Billeder

Information om Hjørring Kommune
Ansøgningsvinduet åbner den 12. december, og du ansøger ved at gå ind på Hjørring Kommunes hjemmeside og følge den vejledende procedure.
Ansøgningsvinduet er åbent indtil midt i marts 2023, og herefter vil Hjørring Byråd vurdere hvilke projekter der skal arbejdes videre med.
Den videre proces indeholder udarbejdelsen af en række planer, som kommer i høring, samt afholdelse af borgermøder, hvor der er mulighed for at ytre sine holdninger til de konkrete projekter.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Demenscafé Vesterlund: En café for dig med demens og dine pårørende2.2.2023 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 23. februar genåbner demenscaféen på Vesterlund i Hjørring. Caféen er et samarbejde mellem Hjørring Kommunes Aktivitetsområde og Ældresagen, der som tidligere og nu tager udgangspunkt i erfaringerne fra projektet ”Den Røde Tråd”, som blev afviklet for nogle år tilbage.
Byggeriet af Hjørring Musiske Skole er nu vedtaget26.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn, unge og voksne i Hjørring Kommune kan se frem til et nyt kreativt samlingssted med plads til nye dimensioner og fællesskaber. Hjørring Byråd har onsdag aften vedtaget at opføre Hjørring Musiske Skole på Teaterpladsen i Hjørring midtby.
Hjørring Kommune får ny skole- og dagtilbudschef16.12.2022 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2023 er Anette Nedermark ansat som skole- og dagtilbudschef i Hjørring Kommune.
Klar besked til borgere med naturgas i Hjørring Kommune15.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere i Hjørring Kommune sidder klar ved tasterne og telefonerne, når der i løbet af december sendes brev med besked til borgere med opvarmning fra naturgas om deres muligheder for at få fjernvarme.
Hjørring Kommunes sygehjemmepleje tager et stort skridt i den “grønne retning”17.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I disse uger modtager Hjørring Kommune 104 elbiler, som skal benyttes i Sygehjemmeplejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum