Nu kan du søge om 10.000 kr. til at styrke fællesskabet
12.8.2021 15:38:51 CEST | Andel | Pressemeddelelse

Fra børnevenlig discgolfbane til bålsted og kunstnerbænke – siden 2013 har 160 forskellige foreninger og aktiviteter i regionen modtaget donationer fra den andelsejede energi- og fibernetkoncern Andel.
Nu er turen kommet til de næste ti, og derfor leder Andel efter foreninger og aktiviteter i regionen, som har brug for en håndsrækning på 10.000 kr. til at styrke fællesskabet. Det eneste krav er, at foreningen eller aktiviteten foregår i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne:
”I Danmark har vi en lang tradition for at skabe stærke fællesskaber, og landet er fyldt af mennesker, der hver dag gør en positiv forskel for andre gennem deres frivillige arbejde. Region Sjælland er ingen undtagelse, og det er fantastisk med alle de fællesskabende aktiviteter, der er rundt omkring. Dem vil vi i Andel, der er et andelsselskab, gerne hjælpe godt på vej, så sidder du eller din forening med en god idé, der har fællesskabet for øje, så vil jeg opfordre dig til at søge om en donation”, lyder det fra kommunikationsdirektør Rikke Harbo Trikker.
Kun fantasien sætter grænser
Alle foreninger og aktiviteter, der ønsker at styrke fællesskabet, kan søge om en donation hos Andel, og det er således kun fantasien, der sætter grænser, når ansøgningsformularen skal udfyldes.
En af dem, der tidligere har taget chancen og søgt om en donation, er Christina Heimann fra Holbæk Klatreklub:
”Andels donationsprogram rummer en bred pallette af forskellige donationsmodtagere, så jeg tænkte, hvorfor ikke give det et forsøg og se, om ikke Holbæk Klatreklub kunne komme i betragtning. Det gjorde vi heldigvis, og for donationen har vi købt nye klatregreb, reb og diverse udstyr, så folk i alle aldre kan kigge forbi og opleve glæden ved at klatre.”
Skal din forening eller aktivitet også komme i betragtning til Andels donationsprogram, kan du her på hjemmesiden udfylde ansøgningsformularen. Her kan du også læse om de tidligere modtagere.
Deadline for ansøgning er den 10. september kl. 23.59.
Yderligere oplysninger:
Andels presseafdeling
2170 3101
Billeder
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia og SEAS-NVE, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2019 for 6.902 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel realiserer Ørsted-aktier for ca. 3 mia. kr. for at skærpe fokus på elektrificering9.9.2026 07:23:43 CEST | Pressemeddelelse
På bagtæppet af et styrket Ørsted realiserer Andel aktier for ca. 3 mia. kr. for at understøtte energikoncernens skærpede fokus på at accelerere elektrificeringen af Danmark. Provenuet styrker frem mod 2030 Andels investeringer i primært elnet og ladenetværk med mål om at skabe mest mulig grøn omstilling for pengene og øge forsyningssikkerheden.
Andel rydder forsider for klimaet: Giver journalister frit rum til klimajournalistik1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 pct. siden 2021. Nu rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling. Andel betaler for pladsen, men blander sig ikke i indholdet.
Andel samler kræfterne om elektrificering i stabilt første halvår26.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fastholder forventningerne til 2026 efter stabil drift i udfordret halvår. I takt med et hastigt stigende elforbrug samles kræfterne om at accelerere elektrificeringen af Danmark med massive investeringer i elnet og kundevendte energiløsninger.
Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum13.7.2026 10:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.
Andel investerer mere end 8 mia. kr. i kampen for den elektriske fremtid1.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og klimakamp i 2025 flettede sig tættere sammen, valgte flere kunder Andel til. Med investeringer på ekstraordinære 8,1 mia. kr. i særligt kritisk dansk infrastruktur insisterer koncernen på at accelerere elektrificeringen af samfundet. Samtidig skal indtjeningen øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

