Nu kan du se Danmark skråt fra oven
Fra i dag kan myndigheder, virksomheder og borgere se hver eneste plet af det danske landskab fotograferet skråt ovenfra fra alle fire verdenshjørner.
Danmark bliver dermed det første land i verden, der udstiller de såkaldte skråfotos som et frit landsdækkende datasæt.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har produceret de landsdækkende skråfotos som en del af forvaltningsgrundlaget til de nye ejendomsvurderinger, men skråfotos vil kunne skabe værdi i mange sammenhænge:
”Landsdækkende skråfotos kan blive et værdifuldt redskab for mange grene af den offentlige forvaltning, men der er også store potentialer for brugen af skråfotos i den private sektor. Derfor har vi prioriteret, at skråfotos skal være frie data, så virksomheder og borgere frit kan hente og anvende dem uden begrænsninger,” siger Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Skråfotos giver bedre overblik
De nye data vil typisk kunne bruges af kommunale sagsbehandlere indenfor eksempelvis lokalplaner eller byggesager, hvor det er nødvendigt at kunne se siderne af en bygning for at kunne træffe en afgørelse.
Skråfotos vil kunne bidrage med opgaveløsningen inden for alle forvaltningsopgaver, hvor der er behov for at have et overblik over en given lokalitet. Det kan være opgaver helt fra miljøplanlægning til beredskab.
”Helt grundlæggende giver skråfotos mulighed for, at de forskellige myndigheder kan få et bedre og mere rummeligt overblik over, hvordan der ser ud på en given lokalitet, uden rent faktisk at være på stedet rent fysisk. Det betyder, at mange opgaver vil kunne løses hurtigere og mere effektivt,” siger Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Det er i sagens natur op til private virksomheder selv at finde ud af, hvordan de kan bruge de nye skråfotos, men man kan eksempelvis forestille sig, at arkitekter vil kunne få glæde af den mere rummelige visualisering, som skråfotos tilbyder, når der skal tegnes nye bygninger.
På samme måde kan ejendomsmæglere fremover give potentielle købere et bedre overblik over de huse, som de har til salg.
Data kan både ses og hentes
De i alt 1,3 millioner skråfotos er nu frit tilgængelige for alle. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har etableret en webløsning, hvor man kan søge i og kigge på samtlige fotos.
Det er også muligt at downloade skråfotos for områder, som man selv vælger. Det gøres via kortforsyningen.dk.
Fakta
- Skråfotos er flyfotos, som afbilleder jordoverfladen ”set skråt ovenfra”, så man kan se facader på bygninger mv. fra alle fire verdenshjørner.
- I alt er der taget 1,3 millioner skråfotos for at dække hele Danmark.
- Fotografering og produktion af skråfotos har stået på i 2017 hhv. i 2018.
- Der vil blive indsamlet et nyt sæt skråfotos i 2019.
- Link til skråfotovieweren skraafoto.kortforsyningen.dk
Kontakter
Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum