Nu kan du parkere med OK i Apple Carplay
4.11.2021 11:27:36 CET | OK | Pressemeddelelse

Der kommer hele tiden nye funktionaliteter i OK’s app. Først var det muligt at åbne en benzinstander og tilknytte OK-kort, Coop-kort og en sponsoraftale med en lokal idrætsforening. Siden er appen blevet udstyret med flere betalingsmuligheder og funktioner til at starte bilvask, til opladning af elbil og ikke mindst i forbindelse med betaling af parkering.
Parkering fra førersædet
Nu er der nyt igen, og parkering er endnu en gang omdrejningspunktet. ’Parkering’ bliver fremover at finde i Apple Carplays menu, fortæller Mikkel Kaczmarek, App Manager i OK:
”Vi har længe gerne villet tilbyde nogle af vores smarte app-løsninger til bilister via bilens infotainmentsystem, og det er nu lykkes sammen med Apple i form af vores parkeringstjeneste. Vi håber at kunne tilbyde flere af vores tjenester, fx e-mobilitet, i samarbejde med Apple Carplay senere hen, men vi er først og fremmest glade for at kunne introducere parkerings-muligheden,” siger Mikkel Kaczmarek.
Bilens display er oplagt til parkering
OK har tidligere integreret stemmestyring via Siri-genveje fra Apple, således det er muligt at åbne en stander blot ved sige ”tank” og ”stander X” inde i selve bilen. Nu er tiden kommet til at få en decideret app i Apples infotainmentsystem, således displayet i bilen også bliver bragt i spil.
”Det er vi rigtig glade for, fordi vi vurderer, at netop vores parkeringstjeneste faktisk passer rigtig godt hertil. Infotainmentsystemets display vil sammen med OK’s app give et godt billede af det helt nøjagtige område at parkere i. Og skulle man være særligt glad for Siri-genveje, har man mulighed for at afslutte sin parkering med stemmestyring,” uddyber Mikkel Kaczmarek.
Populær parkering
OK lancerede i 2019 mulighed for at betale for parkering via app. I dag kan man benytte OK’s app i hele Danmark i alle større byer. Løsningen bliver mere og mere populær blandt bilisterne, lyder det fra OK.
”Det er jo den nemme måde at påbegynde og afslutte sin parkering på, og flere og flere benytter sig af vores parkerings-løsning. Det er tydeligt, at bilisterne finder det bekvemt med en digital løsning. Derfor ser vi et stort potentiale i også at kunne tilbyde løsningen i Apple Carplay. Infotainmentsystemet er jo efterhånden blevet en naturlig del af bilisternes hverdag, og vi skal være der, hvor kunden er og dermed være til gavn for forbrugeren,” siger Claus Møller Sørensen, markedschef i OK.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder

Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 76 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Ugen starter med enormt dyr strøm: Elprisen rammer 7 kroner i aften14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god ide at slukke alt, hvad der slukkes kan mandag aften. Høje gaspriser og manglende vind og sol sender elprisen op over 7 kroner.
Trods rekordhøj elpris: Strøm til elbilen kostede 320 kr. i august11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom august bød på de dyreste strømpriser i fire år, var det alligevel billigt at oplade elbilen. For en gennemsnitlig elbilist, der kører 20.000 kilometer om året, kostede opladning kun 320 kroner.
Nu kan du slippe for ”skjult” gebyr, når du parkerer bilen9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De færreste bilister tænker over det, men parkeringsselskaber lægger ofte ret store gebyrer oveni prisen for parkering. Energiselskabet OK ønsker at gøre det billigere at parkere og går derfor nu forrest og indfører landsdækkende parkering uden parkeringsgebyr.
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
