Nu kan du komme med input til fremtidens trafik i Haderslev by
Haderslev Kommune har udarbejdet en trafikplan for Haderslev by. Den er lige nu i høring, og derfor byder kommunen alle borgere til åbent kontor tre steder i byen i marts.
”Der sker rigtig meget i Haderslev by lige nu. Der bygges boliger og boksbutikker og lige om lidt går vi i gang med byudviklingsprojektet på Jomfrustien. Alt det har betydning for trafikken både nu og i fremtiden, siger Carsten Leth Schmidt, der er formand for Teknik- og Klimaudvalget i Haderslev Kommune.
Sammen med to ingeniører fra Teknik og Klima i Haderslev Kommune, vil han og næstformand i Teknik- og klimaudvalget, Bent Vedsted Rønne, tage imod borgere i et åbent kontor. Tre eftermiddage er sat af til at tage imod input til trafikplanen.
”Planen er en analyse af forholdene, der beskriver, hvor der er udfordringer nu og hvilken trafik, vi kigger ind i for fremtiden. Den giver et rigtigt godt datagrundlag for os at arbejde videre med. Men vi vil også rigtig gerne høre fra borgerne, hvordan de oplever trafikken i byen, og hvor de ser, der skal være fokus,” siger Carsten Leth Schmidt.
Trafikplanen for Haderslev by beskriver, hvor der er fremtiden vil komme trængsel. Den beskriver 12 kryds i byen, hvor der vil komme udfordringer. Derudover har den fem større fokusområder, hvor det ene er Allégade/Toldbodgade, det andet er middelalderbyen og herunder Nørregade, det tredje er større infrastrukturprojekter, hvor der blandt andet er fokus på udviklingen af Haderslev Sygehus, det fjerde er Nordhavnsvej, hvor der er meget byudvikling med nye boksbutikker og det femte og sidste er 10 kryds, hvor der er set på fremkommeligheden.
Alle interesserede borgere kan tre eftermiddagen stille spørgsmål til trafikplanen og komme med deres input til Carsten Leth Schmidt og Bent Vedsted Rønne og kommunens fagfolk. Det kan man ved at møde op i en af de orange containere, der er stillet op i byen som led i byudviklingsprojektet på Jomfrustien.
Her kan man møde Haderslev Kommune til en snak om trafikplanen i marts:
- Mandag den 20. marts klokken 15-17 i den orange container på Gravene (stilles op på dagen)
- Torsdag den 23. marts klokken 15-17 i den orange container ved Ridehuset (stilles op på dagen)
- Torsdag den 30. marts klokken 15-17 i den orange container ved Jomfrustien 23
Haderslev Kommunes trafikplan er i høring fra 10. marts 2023 til 10. april 2023 og kan findes på haderslev.dk.
Kontakter
Carsten Leth SchmidtFormand for Teknik- og Klimaudvalget
Tlf:24 65 79 16cals@haderslev.dkJens-Kristian MikkelsenProjektleder, Jomfrustien
Tlf:42603816jkm@haderslev.dkBilleder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Foredragsrække om Besættelsestiden, Retsopgøret og tiden efter16.3.2023 10:57:47 CET | Pressemeddelelse
Historie Haderslev indbyder i april-maj 2023 til en foredragsrække om Besættelsestiden, Retsopgøret og tiden efter. I forbindelse med Besættelsen blev det danske samfund underlagt et voldsomt pres. Alle måtte forholde sig til nye realiteter og tage et standpunkt og vælge side. Nogle endte på den forkerte side og oplevede efter Befrielsen voldsomme konsekvenser af dette valg. De tre foredragsholdere beskæftiger sig alle med forskellige grupper i det danske samfund, der oplevede konsekvenser af egne eller andres handlinger under Besættelsen.
Social- og Handicapudvalget inviterer til dialogmøde om pårørendepolitik15.3.2023 10:21:09 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. april inviterer politikerne i Social- og Handicapudvalget i Haderslev Kommune, som beskæftiger sig med det børnesociale område og børnehandicap, alle interesserede borgere til dialogmøde. Formålet er at arbejde med og få input til en pårørende- og netværkspolitik, der omfatter børne- og familieområdet.
Steffan skal starte kommunalt tilbud til fysisk handicappede og kronisk syge1.3.2023 08:48:23 CET | Pressemeddelelse
Fysisk handicappede og kronisk syge kan fremover få vederlagsfri fysioterapi hos Haderslev Kommune. Indtil nu har kommunen gjort brug af private klinikker for at løse opgaven, men fra 1. marts står Steffan Riis Jørgensen for kommunens eget tilbud, som er et alternativ til de private.
14. februar åbner udstillingen 3D-printet keramik7.2.2023 14:00:53 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse: Tirsdag d. 14. februar åbner udstillingen 3D-printet keramik v/Anna Andersen ved Ehlers Samlingen, Slotsgade 20. Anna Andersen er uddannet fra Designskolen i Kolding samt Royal Collage of Art i London, og har arbejdet med 3D print siden 2007. “Den gamle keramik fra Ehlers Samlingen har fascineret mig siden jeg som studerende på Designskolen Kolding blev introduceret til museet. Det er et skatkammer af form, overflader og ornamentik og et besøg værd for alle, der arbejder med keramik”. Anna Andersen
Afgørelse i byretten i sag om Sundplejen7.2.2023 10:24:16 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune ophævede i september 2021 deres kontrakt med Sundplejen om hjemmehjælp til borgerne og politianmeldte samtidig virksomheden for uberettiget at opkræve betaling for hjælp, da man mente, de ikke havde udført den bestilte hjælp hos borgerne. Efterfølgende stævnede Sundplejen Haderslev Kommune for uberettiget at ophæve kontrakten. Det er den sag, der nu er faldet dom i. Politianmeldelsen ligger fortsat hos politiet, der efterforsker sagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum