Dagrofa ApS

Nu kan du købe vin fra MENY online: Vil levere de bedste kundeoplevelser indenfor online vin

Del
Fra i dag d.31. oktober går supermarkedskæden MENY online med sin nye e-handelsplatform, MENY Vin. MENY Vin leverer spændende vine til enhver lejlighed indenfor alt fra hverdagsvine, over kvalitetsvine til sjældne vine fra hele verden, som leveres lige til døren.
Nu kan man købe vin fra MENY online. Den online webshop har 1000 vine i sortiment udover de ca.1000, man finder i de fysiske MENY-supermarkeder.
Nu kan man købe vin fra MENY online. Den online webshop har 1000 vine i sortiment udover de ca.1000, man finder i de fysiske MENY-supermarkeder.

Nu kan man købe vin fra MENY online på webshoppen MENY Vin - køb kvalitetsvine online. Det er naturligt for MENY at starte sin landsdækkende e-handel med vin, fordi det er et af supermarkedskædens stærkeste kategorier, både fagligt og i sortiment, med stort potentiale i e-handel, baseret på kundernes handlemønstre i MENY.

- Vi har valgt at starte med online handel af vin, fordi vi er stærke på netop den kategori i MENY, hvor 10 pct. af omsætningen kommer fra vin, og vores markedsandel på vin er større end vores totale markedsandel. Vi kan også se, det er et område, som kunderne går mere og mere op i, siger Jesper G. Bjerring, der er kommerciel direktør i MENY.

På MENY Vin vil kunderne kunne finde nøje udvalgte vine fra hele verden, og webshoppen skal til at starte med, have ca. 1000 varer oveni det eksisterende sortiment på 1000 varenumre, som supermarkederne har. Sortimentet skal videreudvikles til både at blive bredere og dybere, og som kunde vil man opleve, at der løbende vil være nye vine og tilbud at finde på webshoppen. Ikke mindst går MENY efter et varieret online univers, der skal give kunderne en inspirerende oplevelse, når de handler online. Det skal bl.a. ske i samarbejde med medarbejderne i de fysiske supermarkeder. På MENY Vin vil man f.eks. allerede nu kunne finde vine præsenteret af MENY-supermarkedernes uddannede sommeliers under navnet MENY Lauget.

Jesper G. Bjerring forklarer, at MENY også vil arbejde på at gøre den digitale kundeoplevelse mere lokal:

- Det kan f.eks. være ved at kunden møder sin lokale sommelier, når de logger ind på siden, eller de kan blive inspireret af MENY Vin på deres mobil eller en tablet i deres lokale MENY-supermarked, når de er ude og handle i deres lokale MENY-supermarked. Vi er i gang med at undersøge flere idéer, men intet er fast besluttet endnu, siger han.

På sigt vil MENY også arbejde på en sammenkobling af MENY Vin og opskrift-universet, så kunderne kan få anbefalinger og opskrift til en menu, der passer til en given vin – eller omvendt.

Målet er på sigt at skabe en større integration mellem fysisk og online for at løfte kundeoplevelsen på begge parametre. Det ser digital direktør i Dagrofa, Clarissa Eva Leon, gode muligheder for med MENY Vin:

- Vi er under udvikling på e-commerce, men vi arbejder strategisk på at blive bedre og bedre til den personlige kundeoplevelse – også digitalt. Vi vil gerne arbejde hen mod en større integration mellem den fysiske kundeoplevelse og den digitale for at personalisere kundeoplevelsen.

Netop for at sikre den bedste digitale kundeoplevelse, startede MENY i løbet af oktober en gennemgående test af e-handelsplatformen internt, som er afsluttet succesfuldt. Det betyder, at MENY Vin nu går i luften for kunder i hele landet.

Fakta:

  • MENY Vin er MENYs første landsdækkende online e-handelsplatform, som kan findes på https://shop.meny.dk/
  • MENY Vin vil tilbyde over 1000 nye vine, som ikke er i de fysiske supermarkeder – altså ca. 2.000 i alt.
  • For nu kan man ikke afhente vine bestilt online i de fysiske MENY-supermarkeder.
  • MENY er en supermarkedskæde, som har fokus på høj kvalitet, faglighed, et bredt sortiment og masser af inspiration. MENY-kæden råder over 113 butikker fordelt over hele Danmark.
  • MENY er en del af Dagrofa, som også står bag dagligvarebutikkerne SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.

Nøgleord

Kontakter

Dagrofa Koncernkommunikation
Pressekontakt
presse@dagrofa.dk
72332323

Billeder

Nu kan man købe vin fra MENY online. Den online webshop har 1000 vine i sortiment udover de ca.1000, man finder i de fysiske MENY-supermarkeder.
Nu kan man købe vin fra MENY online. Den online webshop har 1000 vine i sortiment udover de ca.1000, man finder i de fysiske MENY-supermarkeder.
Download

Information om Dagrofa ApS

Dagrofa ApS
Dagrofa ApS
Kærup Industrivej 12
4100 Ringsted

Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner. 

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice leverer for andet år i træk et positivt regnskab3.4.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse

En landets største totalleverandører til professionelle køkkener – Dagrofa Foodservice - kan for andet år i træk præsentere et positivt årsregnskab med et årsresultat på 40,6 mio. kroner. I løbet af 2023 har Dagrofa Foodservice bl.a. haft fokus på at optimere virksomhedens drifts- og logistikløsninger, tiltrække nye kunder gennem faglig inspiration og at mindske mængden af madspild. 2024 kommer til at handle om at styrke kundeoplevelsen og derigennem øge omsætningen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye