VIA University College

Nu kan du Gå til firma i stedet for til fodbold

Del
VIA University College, BroPas og Erhvervsakademi MidtVest er gået sammen om at udbyde et inspirationsforløb over 10 onsdage i efteråret for alle med entreprenant blod i årene.

Samarbejdet omkring ’Gå til firma’ er etableret ud fra et ønske om at skabe bro mellem uddannelse, erhverv og Holstebro Kommune for at understøtte indsatsen i forhold til at arbejde entreprenant og innovativt med udgangspunkt i cirkulære principper og bæredygtighed.

Deltagerne lærer at handle på muligheder
Dét deltagerne får med sig fra forløbet, foruden et diplom, er en viden om og inspiration til at arbejde med bæredygtige forretningsmodeller, det er en forståelse for, hvordan man udvikler idéer, evnen til at handle på muligheder, redskaber til at pitche og præsentere sin idé og ikke mindst feedback, input og et godt miljø.

”I ’Gå til firma’ behøver man ikke at komme med en færdig idé eller et færdigt produkt, som mange måske har set i DR’s Løvens Hule og forbinder med det at være iværksætter. Det handler i stedet for om at sætte tingene i perspektiv og hjælpe deltagerne videre uanset deres udgangspunkt”, siger de tre partnere bag ’Gå til firma’ og fortsætter:

”Når man arbejder entreprenant og som iværksætter handler det ikke kun om at opfinde nye produkter og få nye idéer. Det handler i lige så høj grad om at gentænke og genbruge det eksisterende. Så for os handler det om at udvide deltagernes horisont i forhold til, hvad det vil sige at arbejde og tænke innovativt og med fokus på det cirkulære”.

Det lyder spændende, men det er nok ikke noget for mig
Det kan godt virke meget lidt konkret og uhåndgribeligt at arbejde med innovation og entreprenørskab. Og for nogen kan det også virke uoverskueligt at finde ud af, hvordan man i det hele taget kommer i gang. Men det er netop den bold ’Gå til firma’ gerne vil tage op:

”Ofte er det dem, som måske har brug for et lille skub for at komme i gang, der er de dygtigste til at tænke entreprenant. De kan godt have en lidt afventende attitude a la: Det lyder spændende, men det er nok ikke noget for mig. Men ofte er det faktisk noget for dem, og det vil vi gerne give dem mulighed for at afprøve med ’Gå til firma’”, forklarer partnerne og slutter:

”Vi har lagt vægt på, at det er alt fra konsulenter til nuværende iværksættere vores deltagere møder til ’Gå til firma’. De får mulighed for at få sparring og gode råd fra nogen, som selv har prøvet det, og ved hvad det kræver, når man skal kvalificere sine idéer uanset om det er i stor eller lille målestok. Samtidig har vi med Slagteriet på Struervej rammerne som både giver mulighed for alt fra en stille snak til mulighed for at bygge sig egen fysiske prototype af et produkt, hvis man har lyst til det”.

Det er gratis at deltage i ’Gå til firma’ uanset om man er nysgerrig studerende, iværksætter eller bare har et stort ønske om at arbejde med innovation. Alle er velkomne uanset om man har lyst til at komme to, fire eller alle 10 gange.

’Gå til firma’ onsdage kl. 14.00 – 16.00 i BroPas, Slagteriet Struervej 32.


Kontakt
Sebastian Bo Landgren, VIA University College, sl@via.dk, 87 55 23 70

Susanne Toftegaard Hansen, BroPas Holstebro Kommune, sth@holstebro.dk, 21 72 99 30

Klemen Skaarup Damgaard Nielsen, Erhvervsakademi MidtVest, ksn@eamv.dk, 29 69 37 05

Nøgleord

Billeder

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye