Green Power Denmark

Nu kan du blive klogere på de høje energipriser

6.9.2022 07:00:00 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse

Del
Green Power Denmark lancerer i dag et vidensunivers på sin hjemmeside, hvor forbrugerne kan få svar på en række spørgsmål om de stigende energipriser.

Historisk har energipriserne fyldt relativt lidt i vores bevidsthed, men på det seneste er energipriserne blevet et emne ved ethvert middagsbord og en bekymring i mange hjem. Også politisk fylder prisernes store stigning meget.

- At spare på energien er både godt for pengepungen og vores forsyningssikkerhed. Vi modtager mange spørgsmål - for eksempel hvilken aftale har jeg? Hvornår er strømmen billig? Og hvad kan den grønne omstilling gøre for, at vi får lavere priser? Vi samler nu svarene og stiller vores eksperter til rådighed for at give viden til forbrugerne. Vi vil løbende udbygge vores vidensunivers i takt med udviklingen og de spørgsmål, der fylder mest hos forbrugerne, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

- Det er utrolig vigtigt, at vi hele tiden har fokus på fakta, når vi taler om energipriserne. Det er den eneste måde, vi kan hjælpe hinanden og finde de rigtige løsninger, og det vil vi opnå med dette univers.

Ingen kan spå om fremtiden, men en række analyser samt forwardpriserne for energi tyder på, at der i lang tid vil være energipriser, der ligger højere, end vi har været vant til historisk. Samtidig ventes priserne frem mod vinter at fortsætte med at stige.

- Den udvikling, vi er inde i, er ekstraordinær, og priserne er udtryk for et tragisk sammenfald af begivenheder i Europa. Den primære årsag er krigen i Ukraine, og at russerne delvist har lukket for gassen til Europa. Men det skyldes også hedebølger og manglende regn denne sommer, der har begrænset produktionen på europæiske kul- og atomkraftværker, siger Kristian Jensen.

- Vi er der, hvor vi kan sige, at vi har en energikrise. Vi kender medicinen i form af mere vedvarende energi og grøn omstilling, og vi ved desværre også, at der går lang tid, før medicinen virker. Derfor skal vi som forbrugere af energi blive klogere på, hvordan vi agerer, når energipriserne er høje og svinger mere end de historisk har gjort.

Nøgleord

Kontakter

Presserådgiver Claus Kaae-Nielsen ckn@greenpowerdenmark.dk eller 23326829

Links

Information om Green Power Denmark

Green Power Denmark
Green Power Denmark
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C

35 300 400http://greenpowerdenmark.dk

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft. 

Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Ny lov er tiltrængt krisehjælp – nu skal Energinet bygge mere og hurtigere1.10.2026 10:41:51 CEST | Pressemeddelelse

Folketinget har torsdag vedtaget den lov, der på den korte bane skal hjælpe med at prioritere i køen af kunder, der ønsker tilslutning til elnettet. Allerede nu skal arbejdet med at fjerne barrierer fortsætte, så Energinet kan nedbringe ventetiden på at udrulle mere transmissionsnet. Det er helt afgørende med fortsat politisk fremdrift for at få Danmark ud af kapacitetskrisen, mener Green Power Denmark.

Politikerne skal hurtigt lægge sporene til fremtidens havvind for at undgå fatalt hul i markedet7.9.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse

De seneste succesfulde havvindudbud i Danmark har givet teknologien medvind igen. Nu skal politikerne undgå, at markedet bliver ramt af flere års stilstand efter den tredje park og Energiø Bornholm. Fælles rapport fra erhvervslivet peger på tre nye konkrete udviklingsspor, der kan fremtidssikre investeringerne i dansk havvind, men det kræver beslutninger nu.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye