Nu kan det blive lettere at have fortidsminder i baghaven

Del

Nye regler betyder, at man som ejer ikke længere skal søge dispensation ved visse mindre ændringer af beskyttede fortidsminder. Slots- og Kulturstyrelsen har lavet nyt vejledningsmateriale, der skal hjælpe borgere, der har et fortidsminder på deres ejendom.

Fremover kan man afholde mindre arrangementer uden dispensation, hvis man som ejer har et fortidsminde i baghaven. Tegning Sune Elskær.
Fremover kan man afholde mindre arrangementer uden dispensation, hvis man som ejer har et fortidsminde i baghaven. Tegning Sune Elskær.

Ændringerne sker på baggrund af en ændring af museumsloven vedtaget af Folketinget, og kulturministeren har efterfølgende udstedt ’Bekendtgørelse om ændringer af underordnet betydning’.

Med de nye regler skabes der bedre mulighed for at lave mindre ændringer af beskyttede fortidsminder, og dermed bliver det også lettere for grundejere, der har et beskyttet fortidsminde i deres have. 

Hvad betyder ændringerne?

For ejere der har er fortidsminde i deres have, eller ejere der bor i et nyere hus på et beskyttet fortidsminde, bliver de nye regler særligt tydelige. Eksempelvis kan ejere have fritstående havemøbler og krukker med blomster i haven. 

Hvis der på et fortidsminde er lovligt opsatte bænke og skraldespande, der ikke har en historisk sammenhæng med fortidsmindet, kan disse udskiftes uden dispensation.

Det bliver også muligt at afholde små korte arrangementer, hvor udstyr eller aktiviteter ikke skader fortidsmindet og alt sammen uden at ansøge om dispensation hos myndighederne først.

Fælles for disse ændringer på beskyttede fortidsminder er, at de alle er beskedne, midlertidige og ikke må gøre skade på vores fælles kulturarv. Der må fortsat ikke foretages varige ændringer i fortidsminder, men der kan i særlige tilfælde dispenseres til permanent at ændre et beskyttet fortidsminde. 

På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside er der en udførlig vejledning, der skal hjælpe borgere, der ejer et beskyttet fortidsminde, med at forstå de nye regler.

Nøgleord

Kontakter

Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon

Tlf:22 61 19 95

Billeder

Fremover kan man afholde mindre arrangementer uden dispensation, hvis man som ejer har et fortidsminde i baghaven. Tegning Sune Elskær.
Fremover kan man afholde mindre arrangementer uden dispensation, hvis man som ejer har et fortidsminde i baghaven. Tegning Sune Elskær.
Download

Links

Information om Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14
1611 København V

http://slks.dk

Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Styrelsen forvalter desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.

Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum