Nu kan der stemmes til Norlys’ første valg
Lokale andelshavere i Norlys kan nu stemme om, hvem der skal sidde i Norlys’ repræsentantskab de næste fire år.

Fra den 9. til den 30. januar 2023 kan Norlys’ andelshavere stemme om, hvem der skal sidde i energi- og telekoncernens repræsentantskab. Til valget skal der vælges i alt 672 repræsentantskabsmedlemmer fordelt på 15 valgområder i Jylland. I 8 valgområder er repræsentantskabsmedlemmerne allerede fundet ved fredsvalg, da der her er færre kandidater, end der er pladser i valgområdet.
De 370.000 andelshavere, der bor i et valgområde med kampvalg, modtager i løbet af uge 2 en stemmeseddel med posten.
- Det er ved repræsentantskabsvalget, at andelsdemokratiet for alvor kommer til sin ret. Derfor håber vi, at så mange som muligt vil benytte sig af muligheden for at stemme. Det er her, at man som almindelig andelshaver og forbruger har mulighed for at udøve sin indflydelse på Norlys, siger Jens Erik Platz, der er bestyrelsesformand i Norlys.
For at få så mange som muligt til at stemme ved repræsentantskabsvalget har Norlys igangsat en kampagne om valget i både lokale - og sociale medier.
- Vi tager vores ejerform meget seriøst, og vi tror virkelig på andelstanken. Som andelshaver i Norlys kan du ved at stemme være med til at afgøre, hvem der skal repræsentere dig og dit lokalområde i Norlys’ repræsentantskab, når der skal træffes afgørende beslutninger for Norlys’ overordnede retning, siger Jens Erik Platz.
Det er repræsentantskabet, der hvert år godkender Norlys’ regnskab, ligesom det var repræsentantskabet, der i 2022 gav det sidste og afgørende ja til salget af 35 procent af Norlys’ fibernet.
Det nye repræsentantskab samles første gang den 20. april 2023 til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Her vælger det nyvalgte repræsentantskab Norlys’ bestyrelse og medlemmerne af bestyrelserne i Norlys Vækstpulje.
Læs mere om kandidaterne i alle valgområder her.
Se oversigt over Norlys’ 15 valgområder her.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 72 10 83 54michal@norlys.dkValgsekretariat i Norlys
Mangler du din stemmekode, eller oplever du problemer med at afgive din stemme? Kontakt Norlys Valgsekretariat, som er åbent alle hverdage i tidsrummet kl. 8.00-20.00 samt lørdag den 28. januar 2023 og søndag den 29. januar 2023 kl. 8.00-20.00.
Billeder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen.
Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys er klar med milliardinvestering i rabatter til andelshavere og elbilkunder20.1.2023 08:35:08 CET | Pressemeddelelse
For at gøre det mere attraktivt at skifte til en elbil investerer Norlys yderligere 1 milliard kroner i ladeløsningerne. Andelsselskabet vil have mange flere private ladebokse ud til danskerne og sænker derfor prisen markant.
Ny aftale mellem Norlys og Heimstaden kan give 20.000 boliger fibernet17.1.2023 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys har indgået en aftale med Danmarks største private boligudlejer Heimstaden Danmark om muligheden for fibernet til knap 400 boligejendomme fordelt over hele landet.
Norlys ansætter sales director til fiberforretning3.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med erfaring fra blandt andet Siemens Gamesa Renewable Energy, Salling Group og LEGO får Ole Andersen ansvar for salget til serviceudbydere og partnere i Norlys Fibernet.
Norlys donerer 30 millioner til Røde Kors med hjælp fra danskerne2.1.2023 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. januar opfordrede Norlys alle danskere til at spare på strømmen i en god sags tjeneste. Nu modtager Røde Kors 30 millioner kroner til at hjælpe de danskere, som er hårdest ramt i energikrisen.
Hjælp udsatte borgere gennem energikrisen: I dag kan du gøre en forskel fra sofaen1.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jo mere forbrugerne skruer ned for strømforbruget den 1. januar, jo større beløb giver Norlys til Røde Kors til at hjælpe udsatte borgere gennem energikrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum