Furesø Kommune

Nu kan der laves café i det gamle landhus

Del
Byrådet har besluttet, at det gamle landhus på Stationsvej 2 i Hareskovby skal bevares og kunne bruges til glæde og gavn for lokale og gæster i Hareskoven.
Romantisk, men noget rustikt markerer det gamle landhus vejen op til Hareskov Station. Nu skal huset have nyt liv.
Romantisk, men noget rustikt markerer det gamle landhus vejen op til Hareskov Station. Nu skal huset have nyt liv.

Kommer det rigtige projekt forbi, kan et ønske fra Hareskov Medborgerforening og mange lokale borgere i Hareskovby nu gå i opfyldelse: Den forladte, men bevaringsværdige bygning på vejen op til Hareskov Station skal have nyt liv, og det giver en ny lokalplan nu mulighed for.

”Mange passerer dagligt det gamle landhus på deres vej, og det er svært ikke at ærgre sig over, at en så fin bygning og en så god placering ikke bliver brugt som et mødested for byen. Det åbner vi nu op for med de bredere anvendelsesmuligheder i lokalplanen, blandt andet ved, at vi giver mulighed for at sælge og servere mad og drikkevarer i bygningen,” fortæller Egil Hulgaard (C), formanden for Udvalget for byudvikling og bolig i Furesø Kommune.

”Vores ønske er naturligvis at bremse det hærværk og det manglende vedligehold, der de seneste år har gjort bygningen mere og mere forfalden at se på. Frem over kan bygningen og grunden anvendes til ”rekreative formål, kontorformål, undervisningsformål, foreningsformål og publikumsorienterede erhverv, hvor den primære vare er salg af mad- og drikkevarer,” som der står i lokalplanen. Så det bliver spændende at se, hvad der dukker op af forslag,” tilføjer Egil Hulgaard.

Han fortæller, at Furesø Kommune har haft en god og konstruktiv dialog under udarbejdelsen af lokalplanen med den lokale Hareskovby Medborgerforening samt Naturstyrelsen, som ejer ejendommen i dag.
Planforslagene var i efteråret genstand for en offentlig høring og et borgermøde 4. november 2019. De 14 høringssvar, som siden er indløbet, har blandt andet handlet om at sikre bygningens oprindelige udtryk gennem sorte eller grønne vinduesrammer, men også om at bevare de særlige naturinteresser, der er ved bygningens placering ved skovbrynet.

Nu afhænger den videre proces af, at der kommer en interesseret køber, som formår at istandsætte bygningen og anvende den på en måde, der kan bidrage til den eksisterende rekreative anvendelse.

Nøgleord

Kontakter

Egil Hulgaard (C), formand for Udvalget for byudvikling og bolig, e-mail: efh@furesoe.dk, mobil.: 2151 8188

Billeder

Romantisk, men noget rustikt markerer det gamle landhus vejen op til Hareskov Station. Nu skal huset have nyt liv.
Romantisk, men noget rustikt markerer det gamle landhus vejen op til Hareskov Station. Nu skal huset have nyt liv.
Download
Download
Download
Download

Links

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

"Vi har lavet et Skovmus-pindsvin-blad!" - Legen er centrum i overgangen mellem børnehave og skole19.4.2024 10:19:21 CEST | Pressemeddelelse

En klar forårsdag i april tog 5 børnehavebørn fra Børnehuset Ryet til Hareskoven. De skal snart starte i Lille Værløse FFO. På skovturen mødtes de med børn fra andre børnehaver, som også skal starte i FFO’en. Turen i skoven var en del af et forløb, som hjælper børnene med at forberede sig på det nye, der venter, og give en tryg overgang fra børnehave til FFO og skole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye