L&F

Nu kan dansk oksekød afskibes til Japan

Del

Efter 15 år kan de danske oksekødsproducenter endelig få afskibet oksekød til Japan. Det sidste papirarbejde hos de japanske myndigheder er på plads, og det betyder, at japanerne i den kommende tid vil kunne sætte tænderne i indmad og udskæringer fra oksekød, som de betragter som store delikatesser. Landbrug & Fødevarer ser det som en kæmpe mulighed for yderligere eksport til andre asiatiske markeder.

Det er en måned siden, at den formelle godkendelse på, at danske virksomheder igen kan eksportere oksekød til Japan, kom på plads. Nu er den reelle godkendelse kommet:

”Det betyder, at myndighederne er færdige med deres arbejde, og at oksekødet reelt kan flyttes ind på markedet, og at varerne kan afskibes,” siger Jan Laustsen, områdedirektør for Handel, Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer og fortsætter: ”Det er et meget lukrativt marked, eftersom det er indmad og udskæringer, som normalt ikke har den store værdi i Europa, men som betragtes som delikatesser i Asien. ”

Der ligger samtidig en kæmpe mulighed for yderligere eksport for danske oksekødsproducenter og venter: ”Lige nu er der udsigt til eksport for et tocifret millionbeløb, men vi forventer en positiv effekt til andre asiatiske markeder,” siger Jan Laustsen.

Forbud mod import af oksekød fra EU begyndte i slutningen af halvfemserne, da kogalskaben ramte Europa, så det er altså 15 år siden, at der sidst blev eksporteret oksekød til Japan.

I 2015 var japanske sundheds- og fødevaremyndigheder på to omfattende inspektionsbesøg hos danske oksekødsproducenter og hos Fødevarestyrelsen. Målet var ved selvsyn at få dokumenteret, hvordan Danmark arbejder med forbruger- og fødevaresikkerhed. Møderne banede vej for de aftaler, som blev indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og de japanske samarbejdsparter i sidste måned.

”Der er ingen tvivl om, at japanerne er nogle af de mest grundige mennesker i verden, når det gælder fødevaresikkerhed. Når Japan vælger at tage dansk oksekød ind, bekræfter det, at vi producerer nogle af de mest sikre fødevarer i verden,” siger Jan Laustsen.

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst: Jan Laustsen, områdedirektør for Handel, Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer på: +45 27245656

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum