Nu kan børnefamilier gå på nye eventyr i Fredensborg
26.3.2021 11:30:44 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Mange steder i landet tager børnefamilier allerede på eventyr via appen Natureventyr, som gør det nemt og sjovt at komme ud på børneegnede ruter i naturen. Og nu kan familierne også tage på eventyr i Fredensborg by, som netop er kommet med i appens menu – og det glæder borgmester Thomas Lykke Pedersen:
”Vi har et fantastisk område i Fredensborg, som rummer uendelige muligheder for at børnene – og deres forældre – kan gå på eventyr i de historiske omgivelser. Jeg er derfor glad for, at vi nu kan tilbyde børnefamilierne denne mulighed for at opsøge udendørs oplevelser – ikke mindst i en tid, hvor mange andre tilbud er lukket ned”.
Det nye tilbud med appen er også en del af realiseringen af Den Grønne Slotsby, uddyber Lars Simonsen, formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget:
”Vi sætter nu strøm på vores Oplevelsesruter gennem byens hyggelige gader, stræder og grønne lommer. Dermed gør vi også de mange gode fortællinger fra byens historie tilgængelige for både byens egne børn og de børnefamilier, som fx tager på udflugt fra København i weekenden. Og da ruterne enten starter eller slutter i Jernbanegade nær Store og Lille Torv, så håber vi, at disse aktiviteter også smitter af på byens handelsliv”.
To ruter lanceres nu: ’Minnie og husfreden’ samt ’Fasanjægermesterens søn og krybskytten’. En tredje rute ventes lanceret inden sommer. Ruternes eventyr er inspireret af byens lange historie og tilbyder en eventyrlig fantasirejse, hvor både byens ældste og nyere bygninger danner rammen for fiktive eventyr med prinsessen med tilnavnet Minnie og fasanjægermesterens søn Karl.
Eventyrene og de indlagte udfordringer er målrettet børn i alderen 3-9 år og er skrevet helt unikt til de områder, de foregår i.
Appen Natureventyr findes både til Apple i Appstore og Android i Google Play.
Bag Natureventyr står fem børnefamilier fra Helsingør, Gl. Holte, Odense, Morud og Mårslet nær Århus. Alle familier med børn i målgruppen, som har udviklet den app, de selv gik og manglede, oplyser de på hjemmesiden natureventyr.nu
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge i Fredensborg kan søge rejselegat: Nye oplevelser, stærkere fællesskaber og tid til hinanden27.3.2026 08:05:40 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes Venskabsbyforum åbner nu for ansøgninger til årets rejselegat for unge. Rejselegatet skal give unge under 25 år mulighed for at rejse ud til en af kommunens venskabsbyer i andre lande – alene eller sammen med venner – og komme hjem med oplevelser, der giver energi, nye perspektiver og styrker fællesskaber
Ny økonomichef i Fredensborg Kommune24.3.2026 14:35:56 CET | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder cand.polit. Mikkel Flatau jobbet som økonomichef i Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
