Nu kan borgere i Region Sjælland blive vaccineret uden tidsbestilling
6.8.2021 14:39:49 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Nu bliver det endnu lettere at blive vaccineret. I 21 ud af regionens 24 vaccinationscentre kan man fra mandag den 9. august 2021 møde op for at blive vaccineret - uden tidsbestilling.
- Nærhed og tilgængelighed har hele tiden været afgørende for vaccinationsindsatsen i vores region. Og nu har vi vacciner nok til at gøre det endnu lettere at få den vaccine, som forebygger sygdom og død og dermed sikrer genåbningen af samfundet, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
De 21 vaccinationscentre er fordelt over hele regionen – mindst ét i hver kommune. De sidste tre mindre vaccinationscentre vil også åbne op for tilbuddet, så snart det er praktisk muligt.
Sådan foregår det
Alle borgere fra 15 og opefter kan møde op til vaccine uden tidsbestilling i et af de 21 centre, som har denne service - lige meget om man skal have første eller andet stik, og om man har fået tilbudt vaccinen fra Moderna eller Pfizer.
Det foregår i alle 21 centre indenfor det enkelte centers almindelige åbningstid.
Ved drop-in-vaccine skal man selvfølgelig huske, at der skal gå det antal dage, som Sundhedsstyrelsen har fastlagt mellem første og andet stik for de to vaccine-typer.
For Pfizer-vaccine skal der gå mindst 21 dage efter første stik og maksimalt 42 dage. For Moderna-vaccinen skal det andet stik ligge i intervallet mellem 28 dage og 35 dage efter første vaccination. Det hjælper systemet automatisk med, hvis man vælger at booke en tid på vacciner.dk.
Vi skal have de sidste med
61 procent af befolkningen i Region Sjælland er færdigvaccineret. På landsplan er tallet 57 procent.
- I forlængelse af myndighedernes klare anbefaling vil vi gerne have vaccineret så mange som muligt. Som region er det vores opgave, i tæt samarbejde med kommunerne, at gøre vaccinerne tilgængelige, og det har vi haft held med. Nu skal vi have gjort arbejdet færdig. Jeg vil opfordre alle til at gøre brug af tilbuddet, siger Heino Knudsen.
Særligt for børn i alderen 12-14 år
For børn i alderen 12 til og med 14 år er der seks vaccinationssteder, hvor der tilbydes drop-in-vaccine, og børnene skal følges af forældre.
Vaccination uden tidsbestilling for børn er i Nykøbing Falster, Næstved, Slagelse, Roskilde, Holbæk og Køge.
Vær forberedt på lidt kø
Der kan opstå kø for borgere, som ikke har bestilt tid - særligt i eftermiddagstimerne, hvor mange har fri.
Hvis man vil være sikker på at komme til med det samme, anbefales det, at man booker tid til vaccination på vacciner.dk.
De 21 vaccinationscentre, som tilbyder vaccine uden tidsbestilling, ligger i:
- Nykøbing Falster (Ejegod Hallen)
- Næstved (Arena Næstved)
- Slagelse (Slagelse Hallen)
- Roskilde (Roskilde Kongrescenter)
- Holbæk (Holbæk Sportsby)
- Køge (Herfølgehallen)
- Maribo (C. E. Christiansensvej)
- Gedser (Medborgerhuset)
- Kalundborg (Hareskovvej)
- Stevns (Hårlev Hallen)
- Odsherred (A. Ladingsvej)
- Greve (Hundige Alle)
- Lejre (Hvalsø Hallen)
- Stubbekøbing (Hallen)
- Ringsted (Tværalle)
- Vordingborg (DGI huset)
- Sorø (Sorø Hallen)
- Solrød (Fakta Bygningen)
- Asnæs (Idrætssalen, Åstoftevej)
- Nakskov (Nakskov Idrætscenter)
- Haslev (Hallen v. seminaret)
Læs mere om vaccination på www.regionsjaelland.dk.
Kontakter
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkInformation om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
