Nu indsættes der tryghedsvagter på S-togsnettet
Som en del af regeringens tryghedspakke ”Et tryggere Danmark”, har DSB fået mulighed for at indsætte vagter til at være tilstede på S-togsstationer. Lovgivningen trådte i kraft 1. juli 2022, og DSB har nu sendt de første vagthold afsted.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes på stationer eller i kollektiv transport. Det har konsekvenser for lysten til at tage kollektiv transport, og det har betydning for den enkelte borgers frihed til at kunne bevæge sig rundt i samfundet. Vagterne kan ikke løse alle udfordringer. Men jeg er ikke i tvivl om, at de får stor betydning for trygheden, siger transportminister og minister for ligestilling Trine Bramsen.
Vagterne vil være på udvalgte S-togsstationer alle ugens dage. I morgen- og formiddagstimerne patruljerer 4-6 vagter på to til tre vagtruter, mens der i eftermiddags-, aften- og nattetimerne patruljerer mellem 6-10 vagter på tre til fire vagtruter.
- Jeg er meget glad for at passagererne nu får gavn af regeringens seneste tiltag. Der skal være tryghed i S-togene og på stationerne. Derfor er de nye vagter i uniform og overvågning med kameraer vigtigt, siger justitsminister Mattias Tesfaye.
Vagterne vil i begyndelsen primært blive sat ind på stationer på strækningerne København H-Høje Taastrup, København H-Køge og på Ringbanen mellem Ny Ellebjerg og Hellerup samt fra Hellerup til København H. Vagternes ruter vil dog være fleksible og DSB vil også have mulighed for via overvågningscenteret at kunne tilkalde en tryghedsvagt, som kører i bil til bestemte opgaver.
- S-togsnettet binder med sine godt 350.000 daglige rejsende hovedstadsområdet sammen. Jeg er rigtig glad for, at vi med den nye lovgivning får et ekstra værktøj til at give endnu større tryghed til vores kunder, siger Flemming Jensen administrerende direktør i DSB
Kontakt:
Justitsminister Mattias Tesfaye: Christian Kehler
Presse- og kommunikationsrådgiver: 21 83 63 39
Transportminister Trine Bramsen: Pressetelefon 33110014
DSB Kommunikation 2468 0000
Nøgleord
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sommerhusområder får frihed til at vælge postkasser19.12.2025 09:00:56 CET | Pressemeddelelse
Nu fjernes kravet om, at alle sommerhusområder, der er udstykket efter 1973, skal have et fælles postkasseanlæg.
Hillerødmotorvejen udvides mellem Farum og Ring 419.12.2025 07:08:29 CET | Pressemeddelelse
Ni kilometer af Hillerødmotorvejen får et ekstra kørespor og der etableres støjskærme i projektet for knap 400 millioner kroner.
Motorring 4 ved Ishøj udvides med ekstra vognbane19.12.2025 07:05:29 CET | Pressemeddelelse
Motorring 4 syd skal udbygges med et ekstra spor i hver retning, og der etableres 9 meter høje støjskærme i forbindelse med vejprojektet.
Linjeføring for motorvejen til Næstved er på plads19.12.2025 07:02:47 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har fastlagt linjeføringen for motorvejen mellem Næstved og Rønnede.
Den nordlige del af Ring 4 skal udvides19.12.2025 07:00:36 CET | Pressemeddelelse
Ringforbindelsen mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen udvides med et ekstra spor i hver side, og samtidig sættes der støjskærme op på hele trækningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum