Vejdirektoratet

Nu går asfaltarbejde i gang på E45 ved Vonsild og Christiansfeld

Del
Det er blevet tid til at udskifte den slidte asfalt på Sønderjyske Motorvej ved Vonsild og Christiansfeld. Det betyder vejarbejde fra søndag 11. juni og cirka tre uger frem.
Der er ny og frisk asfalt på vej til to rampeanlæg syd for Kolding. Foto: Vejdirektoratet
Der er ny og frisk asfalt på vej til to rampeanlæg syd for Kolding. Foto: Vejdirektoratet

Fra søndag 11. juni og cirka tre uger frem tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at lægge ny asfalt på E45 Sønderjyske Motorvej ved Vonsild og Christiansfeld.

Arbejdet finder sted i sydgående retning mellem rampeanlæg 65a Kolding S og rampeanlæg 66 Christiansfeld.

Sådan foregår arbejdet

Første fase går ud på at affræse den nuværende belægning, så man får adgang til og kan reparere den underlæggende belægning. Derefter bliver der lagt en ny og mere klimavenlig asfalt og påført nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Information til trafikanterne

Arbejdet vil blive udført som aften- og natarbejde primært mellem kl. 17.30 og 6.00. Mens arbejdet står på, vil den sydgående trafik blive ledt over i det nordgående spor med ét spor farbart i begge retninger.

Fra- og tilkørselsramperne ved rampeanlæg 65b Vonsild i sydgående retning vil være spærret i arbejdsperioderne. Når ramperne er spærret, vil der være skiltet med omkørsel.

Vejarbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne på grund omkørslen vil få en forlænget rejsetid. I dagtimerne mellem kl. 6.00 og 17.30, hvor der ikke bliver udført arbejde på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:

Tlf:20 61 26 64

Billeder

Der er ny og frisk asfalt på vej til to rampeanlæg syd for Kolding. Foto: Vejdirektoratet
Der er ny og frisk asfalt på vej til to rampeanlæg syd for Kolding. Foto: Vejdirektoratet
Download

Information om Vejdirektoratet

Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye