Nu forstår vi bedre, hvordan kroppens celler deler sig. Det rykker os et skridt tættere på at udvikle effektiv kræftbehandling

Tænk tilbage til du stod op i morges. Du børstede dine tænder, du spiste måske morgenmad, som du tyggede grundigt, så du ikke fik det galt i halsen, og du tjekkede lige uret, så du ikke kom for sent på arbejde.
Din hverdag er delt ind i tusindvis af ’kontrolpunkter’, som du slet ikke tænker over. Nu har forskere fra Københavns Universitet opdaget, at vores celler faktisk er lige så grundige. Deres kontrolpunkter sørger bare for, at cellerne er klar til at dele sig.
”Cellerne bruger også kontrolpunkter, som organiserer deres liv eller cellecyklus i forskellige faser, som skal følge en bestemt rækkefølge. Hver fase skal færdiggøres, før cellerne træder ind i den næste fase – ligesom vi ser os for, inden vi træder ud på en vej, for at undgå dødelige konsekvenser,” forklarer lektor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Luis Toledo.
Målet for cellers liv er at dele sig til to datterceller. Men før de kan dele sig, skal de være sikre på, at deres DNA er fuldt kopieret. Ellers risikerer de, at der sker skade på deres kromosomer. Og den sidste puslespilsbrik til den mekanisme er ’kontrolpunkterne’, som forskerne ikke har kendt til før nu.
”Den nye viden er en vigtig brik i forståelsen af, hvordan celler vokser og deler sig, og det kan have betydning for vores forståelse af kræft,” siger Luis Toledo.
Et skarpere våben mod kræft
Forskerne håber, at de med det nye studie kan finde en måde, hvor man kan bekæmpe kræftceller mere effektivt og mere præcist.
Lige nu er den mest udbredte behandling mod kræft kemoterapi. Kemoterapi rammer dog også de raske celler i et forsøg på at komme kræftcellerne til livs, og det kan derfor være meget skadeligt for kroppen og føre mange bivirkninger med sig.
”Hvis vi forstår, hvad der er de mest følsomme mekanismer hos cellerne, så ved vi, hvordan de er lettest at ødelægge. Jo skarpere et våben, jo lettere vil det blive,” siger Luis Toledo.
Snyde kræftcellerne
Kræftceller er snu. Det betyder, at de på trods af kemoterapi og andre former for behandling, stadig kan sprede sig i kroppen. Men de får svært ved at overleve, hvis forskerne sørger for, at de ikke kan udvikle sig færdigt og sprede sig.
”Kræftceller har mange måder at gendanne sig og forsvare sig mod kemoterapi,” siger Luis Toledo.
“Men kræftceller er afhængige af kontrolpunkterne for at kunne dele sig og sprede sig i kroppen. De bliver nødt til at kopiere deres DNA, før de kan gå videre og dele sig. Hvis man snyder cellerne til at springe kontrolpunkterne over, så vil skaden, der sker på DNA’et, ikke kunne repareres,” tilføjer Gijs Zonderland, der er førsteforfatter på studiet.
Med andre ord betyder det, at hvis forskerne kan ”snyde” cellerne til at springe det nyligt opdagede kontrolpunkt, så vil kræftcellerne dø. Og selvom de stadig mangler at blive meget klogere på mekanismerne, så ligger muligheden måske ikke så langt ude i fremtiden.
“Forskningen går meget hurtigere i dag, end den gjorde tidligere. Hvis der er noget, der kommer til at virke, og som ender hos patienter, kunne det handle om 10-15 år,” siger Luis Toledo.
Studiet “The TRESLIN-MTBP complex couples completion of DNA replication with S/G2 transition” er publiceret i Molecular Cell.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
