Nu får en halv million flere husstande adgang til tv og internet fra Norlys
29.6.2023 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
En ny aftale giver Norlys adgang til store dele af Sjælland og Lolland-Falster, og koncernen er nu meget tæt på at kunne sælge tv og internet til hele landet.

Flere end 500.000 husstande får nu mulighed for at vælge tv eller internet fra Stofa, som er en del af Norlys.
En ny aftale mellem Norlys og Fibia betyder nemlig, at Norlys fra d. 29. juni får adgang til Fibias net. Det betyder, at Norlys nu kan sælge tv og internet i de områder, hvor Fibia har gravet fibernet ned.
- Med den her aftale bliver vi for alvor synlige på Sjælland, hvilket vi længe har ønsket. Det betyder også, at vi nu er meget tæt på indfri vores ambition om at kunne sælge tv og internet til hele Danmark, siger Sune Nabe Frederiksen, direktør i Norlys’ digitale forretning.
Norlys leverer i dag allerede tv og internet til 850.000 husstande, og får nu adgang til 350.000 husstande på Sjælland og Lolland-Falster, mens de resterende 150.000 husstande på Fibias net ligger i Jylland.
Nogle af de større byer på Fibias sjællandske net tæller blandt andet Køge, Roskilde, Slagelse og Holbæk, mens det i Jylland blandt andet er Aarhus, Horsens, Hedensted og Grenaa.
Kontakter
Thomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkOm Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.500 medarbejdere og over 100 år på bagen.
Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 20 mio. kr.30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 20 mio. kroner til 303 forskellige projekter og initiativer.
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum