Nu får De officielle Kostråd en ny form

Vi ved det godt. Vi skal spise mere grønt, mindre kød – og vi skal huske bælgfrugterne! Men hvor meget skal kød fylde i forhold til grøntsager? Og hvor meget fylder bælgfrugterne egentlig i en sund og klimavenlig kost?
Det kan være vanskeligt at vurdere, om man sammensætter sin mad på en sund og klimavenlig måde. Derfor lancerer Fødevarestyrelsen Kostrådscirklen, som hjælper forbrugerne med at se, hvor meget de forskellige madvarer fylder i forhold til hinanden, når man vil spise efter De officielle Kostråd.
For eksempel viser cirklen, hvor meget grøntsager og frugt gerne skal fylde i forhold til kød, kornprodukter og bælgfrugter.
Kostrådscirklen er en visuel guide til, hvordan man kan sammensætte sin kost over en periode på f.eks. et par uger, forklarer enhedschef i Fødevarestyrelsen Anne Pøhl Enevoldsen:
- Vi vil gerne gøre kostrådene så konkrete som muligt for forbrugeren, så det bliver nemt at spise efter dem. Det er et langt, sejt træk at ændre en madkultur. Jeg håber, at Kostrådscirklen finder vej til mange danske hjem, og at den vil inspirere til, hvordan man kan sammensætte en sund og klimavenlig kost, siger hun.
Kornprodukter fylder meget – kød fylder meget lidt
Forbrugerne kan rykke meget på klimaaftrykket, hvis de spiser efter De officielle Kostråd. Klimarådet har vurderet, at danskerne kan være med til at reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 % om året ved at følge kostrådene.
At se fødevaregrupperne sat op imod hinanden fremmer forståelsen for, hvordan kostrådene kan anvendes i praksis - og kan måske ændre forbrugerens idé om, hvor meget en bestemt madvare skal fylde i forhold til en anden, siger Anne Pøhl Enevoldsen:
- Jeg tror faktisk, mange vil blive overrasket over at se, hvor meget kornprodukter som brød og pasta fylder i en sund og klimavenlig kost.
Kostrådscirklen kan printes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: https://altomkost.dk/materialer/publikation/pub/vis/publication/kostraadscirklen-a3-plakat/
Læs mere om De officielle Kostråd her: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/
Fakta om Kostrådscirklen
- DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet den faglige baggrund for kostrådscirklen.
- Kostrådscirklen er en visuel illustration af ’De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima’.
- Kostrådscirklen er udformet, så den kan bruges af raske personer mellem 6 og 65 år. For 2-5årige børn vil inddelingen være lidt anderledes. F.eks. vil mælk og andre mejeriprodukter fylde lidt mere.
- Kostrådscirklen er inddelt i 6 fødevaregrupper; Grøntsager og frugt; Mad med fuldkorn og kartofler; Nødder, frø og planteolier; Bælgfrugter; Mejeriprodukter og æg; Fisk og kød.
- Drikkevarer vises ved siden af Kostrådscirklen og er illustreret med vand og et lille glas mælk. I praksis kan det lille glas mælk ved siden af cirklen erstattes med fx yoghurt.
- Det søde, salte og fede er ikke vist i Kostrådscirklen. På altomkost.dk kan du læse mere om, hvor meget der er plads til af disse fødevarer i en sund og planterig kost.
Nøgleord
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
To hobbybesætninger ramt af fugleinfluenza – Fødevarestyrelsen advarer om smitterisiko23.12.2025 16:39:44 CET | Pressemeddelelse
Endnu to nordjyske hobbybesætninger er ramt af fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen opfordrer alle fugleejere til at gøre en ekstra indsats for at beskytte dyrene.
Modermælkserstatning mistænkes for alvorlig sundhedsrisiko18.12.2025 15:09:11 CET | Pressemeddelelse
Som følge af mulige sundhedsrisici opfordrer Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut alle forældre, der har købt modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1, 800 g i dåse, til straks at kassere produktet eller returnere det til butikken.
Fugleinfluenza på ny konstateret - denne gang i et lille hobbyhold ved Mariager17.12.2025 15:53:34 CET | Pressemeddelelse
Der er i år konstateret flere udbrud af fugleinfluenza end i de seneste år. Senest er et hobbyhold ved Mariager blevet smittet. Fødevarestyrelsen har derfor oprettet en beskyttelses- og restriktionszone i en radius af 3 og 10 km fra et lille hønse- og duehold syd for Mariager, for at begrænse risiko for smittespredning i området.
Fødevarestyrelsen har beslaglagt omkring 50.000 tons korn hos Danish Agro efter fund af skadedyr, mug og skimmel10.10.2025 16:44:30 CEST | Pressemeddelelse
Forekomst af mus og rotter, mug og skimmel hos Danish Agro i Dalmose har fået Fødevarestyrelsen til at beslaglægge alt korn på virksomheden. Kornet er uegnet som fødevarer. Fødevarestyrelsen undersøger nu forholdene på andre af Danish Agros lokaliteter.
Hønsebesætning ved Fredericia er ramt af fugleinfluenza8.10.2025 08:06:04 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har konstateret den smitsomme sygdom fugleinfluenza i en besætning med ca. 150.000 høns ved Fredericia. Besætningen aflives onsdag. Udbruddet er det første i en dansk fjerkræbesætning siden april 2025. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning bliver omfattet af restriktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

