Nu er helhedsplanen for Nykøbing F. havn snart klar til offentliggørelse
7.9.2021 16:46:10 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Siden april måned har C. F. Møller Architects arbejdet på planen for hvordan de 1,4 km erhvervshavn i Nykøbing kan omdannes til et attraktivt område med adgang til vandet, boliger, cafeer og mulighed for ophold og leg. Planen bliver præsenteret på tre dialogmøder, hvor man kan høre nærmere om visionen og tankerne bag.
Helhedsplanen er en vision for områdets udvikling over de kommende 10-15 år, og ikke en præcis plan for hvordan området kommer til at se ud. Helhedsplanen skal ses, som et bud på hvordan en sammenhængende havn kan planlægges, og danner grundlag for den udvikling, der skal foregå.
Planen for at udvikle havnen i Nykøbing startede allerede tilbage i foråret 2018, hvor borgerne blev inviteret til at komme med ideer til hvordan havnen kan udvikle sig. Svaret var ret entydigt; lav et attraktivt område med plads til aktiviteter, nye boliger, brug gerne nogle af de gamle bygninger, blød kajkanten op og giv adgang til vandet og skab grønne områder.
”C. F. Møller har lyttet meget til borgernes inputs og ideer, og har flere gange været på besøg for at studere området indgående. Nu er planen klar, og jeg glæder mig til at høre borgernes meninger. Og så glæder jeg mig naturligvis til at se en hel ny bydel skyde op, og gøre Nykøbing F. til en endnu mere attraktiv hovedby på Lolland-Falster. Jeg håber så mange som mulig vil kigge med i planen, deltage i dialogmøderne og give deres kommentarer” siger borgmester John Brædder.
Efter offentliggørelsen af helhedsplanen den 16. september igangsættes en dialogfase, og den 28. september åbner en udstilling om helhedsplanen i Kartoffelladen på havnen i Nykøbing, som er åben for alle.
Den 1. november slutter dialogfasen, og så indsamles alle kommentarer, og indgår som en del af materialet, når byrådet endelig skal godkende helhedsplanen.
Hele udviklingen af havneområdet vil foregå over 10-15 år. Guldborgsund Kommune har afsat 100 mio. kr. til projektet. Dertil kommer investeringer fra investorer, der gerne vil være en positiv del af områdets udvikling og kan se forretningsmuligheder i den nye bydel.
Dialogmøderne foregår:
Alle dialogmøderne foregår i Kartoffelladen, Fejøgade 2 på havnen i Nykøbing F. fra kl. 18:30 – 21, hvor C. F. Møller vil fremlægge helhedsplanen:
Tirsdag den 28. september. Tema: Havnen, midtbyen og arealerne derimellem
Onsdag den 6. oktober. Tema: Foreninger, beboere, borgere i hele kommunen
Tirsdag den 12. oktober. Tema: Alle med interesse for havneprojektet
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
