Nu er det nemmere at se dit og dit barns COVID-19 svar
26.8.2020 10:00:00 CEST | sundhed.dk | Pressemeddelelse

Over to millioner danskere er de seneste mange måneder blevet testet for COVID-19 på hospitaler, testcentre og podeklinikker over hele landet. Fælles for dem alle er, at de kan finde deres svar på den offentlige sundhedsportal sundhed.dk. Nu forbedrer sundhed.dk visningen af COVID-19 prøvesvar for at gøre det endnu lettere for danskerne at finde frem til deres testresultat. Det sker konkret i form af et nyt COVID-19 svarmodul, hvor man let kan logge ind med sit NemID og tjekke sit prøvesvar ét sted. Den nye visning af COVID-19 prøvesvar kan findes på forsiden af sundhed.dk.
Tjek dit barns prøvesvar på sundhed.dk
Samtidig bliver det nu muligt for forældre at tjekke deres børns prøvesvar, da det bliver en integreret del af den nye visning. Forældre kan nu vælge at se resultatet for deres barn samme sted, som de ser deres eget resultat på sundhed.dk.
”Når børn er sendt hjem og skal testes som følge af smitte på deres skole eller daginstitution, er der selvfølgelig brug for en hurtig afklaring, så man kan komme tilbage til hverdagen igen. Og derfor skal forældre ikke vente i telefonen hos egen læge for at få barnets prøvesvar. Med den nye visning på sundhed.dk kan forældre nu hurtigt finde frem til prøvesvaret digitalt,” siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.
Også hos Danske Regioner ser man frem til den nye løsning:
”Endnu en landvinding er nået i sundhedsvæsenet under corona. For det får stor betydning for mange familiers hverdag, at man som forælder nu selv kan tjekke sit barns corona-prøvesvar på sundhed.dk. Stor ros til sundhed.dks medarbejdere og alle andre, der bidrager til at udvikle vores testsystem, hvor titusindvis af test tages hver dag og svar skal frem,” siger formand i Danske Regioner, Stephanie Lose.
Udviklerne knokler nu med næste skridt, så forældre inden for kort tid også vil kunne tjekke børns corona-prøvesvar på appen MinSundhed.
Faktaboks: Ændring i muligheden for at se sit barns prøvesvar
Indtil for nylig har det kun været muligt for forældre at få oplyst barnets COVID-19 prøvesvar ved at ringe til egen læge. Men i juli måned i år gav Sundheds- og Ældreministeriet med en ændring i Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbudt test for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) mulighed for, at børns COVID-19 prøvesvar blev gjort digitalt tilgængelige for forældremyndighedsindehaver via sundhed.dk.
Hen over sommeren har det desuden været muligt, for at imødekomme rejsende med børn, at printe COVID-19 pas for børn og voksne, forudsat prøvesvaret var negativt. Passet har altså ikke kunne give det fulde prøvesvar, men det kan nu vises via den nye adgang.
Det er derfor også kun børns COVID-19 prøvesvar, som forældre kan se i den nye visning. Øvrige data på barnet er stadig omfattet af beskyttelse med undtagelse af vaccinationer, medicinoplysninger og logoplysninger, der kan tilgås af forældremyndighedsindehaveren. Når barnet fylder 15 år, ophører adgangen til barnets sundhedsdata. Her får barnet sit eget NemID og kan selv logge ind på sundhed.dk og få adgang til sine sundhedsdata.
Nøgleord
Kontakter
Sundheds- og Ældreministeriet:
Pressevagt på telefon: 2132 4727 eller mail: pressevagt@sum.dk
Danske Regioner:
Anne Mette Ehlers, Chefrådgiver tlf. 9116 7399
Sundhed.dk:
Eva Tolstrup Ziegler, kommunikationschef tlf. 5099 3308
Charlotte Hallbæck, kommunikationskonsulent tlf. 3118 4689
Billeder
Links
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
Digital Sundhed Danmark er i gang9.1.2026 12:18:08 CET | Pressemeddelelse
Det forberedende Digital Sundhed Danmark er fra årsskiftet gået i luften som en del af sundhedsreformen. Det betyder, at vi allerede nu vil arbejde som én organisation, når vi arbejder med nye digitale løsninger og data til understøttelse af omstillingen af sundhedsvæsenet.
Millioner har deres sundhedsdata i lommen: Danskerne har taget MinSundhed-appen til sig8.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er blevet endnu lettere at finde sine sundhedsdata med seneste opdatering af ”Min Side” i MinSundhed-appen. Sammen med et bedre medicinoverblik og adgang til flere sundhedsoplysninger har det været med til at gøre appen til en fast del af hverdagen for millioner af danskere. Den præsenterer borgernes sundhedsdata på tværs af alle regioner og alle dele af sundhedssektoren og har 36 millioner besøg om året.
Gode råd: Undgå at blive snydt af falske mails og SMS’er8.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Slet beskederne og del aldrig dine personlige oplysninger via mail eller sms. Sådan lyder rådet til de mange borgere, der hver dag kontakter sundhed.dk, fordi de har modtaget falske beskeder, der udgiver sig for at komme fra sundhed.dk.
Ny funktion i MinSundhed giver borgere bedre overblik over deres medicin26.11.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er det også muligt at se oplysninger om den medicin, lægen har ordineret – blandt andet bivirkninger, priser og brugsvejledninger - i MinSundhed-appen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


