Nu er der solgt flere boliger i 2021 end i hele 2020
7.12.2021 09:51:34 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse

Danskerne har i stigende grad købt ny bolig under coronapandemien, og da der ved udgangen af 2020 blev gjort status på det samlede boligsalg, tegnede der sig et tårnhøjt resultat på hele 107.488 solgte boliger.
Det var et årsresultat, der ifølge Danmarks Statistik, ikke er set højere siden 2005.
Men i går, mandag 6. december, blev der afsluttet 337 bolighandler hos de danske ejendomsmæglere. Dermed er der nu samlet solgt 107.509 boliger i Danmark i 2021, hvilket er højere end hele sidste års resultat, viser Boligsidens friske dagstal for bolighandler.
”Det massive boligsalg, som vi så i 2020, er fortsat ind i 2021 og særligt til og med juni måned har der været tryk på. Det betyder, at selvom vi har set en nedgang i handelsaktiviteten i andet halvår, står vi alligevel med et samlet boligsalg, der er højere end hele sidste år, og meget tyder på, at vi i 2021 kommer til at runde 110.000 solgte boliger i Danmark,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Husene trækker det samlede salg op
Allerede i november overgik salget af villaer og rækkehuse sidste års resultat, og det er fortsat især hussalget, der trækker det samlede salg op.
”Markedet for villaer og rækkehuse udgør langt det største på boligmarkedet og står for lidt over halvdelen af alle handler. Selvom vi også her har set en mindre nedgang i salget efter sommerferien, ligger hussalget stadig højere end gennemsnittet for tidligere år. Med undtagelse af tre uger i sommerferien og én uge i begyndelsen af året har vi set over 1.000 hushandler hver eneste uge i 2021. Det er mange, og det er dette konstant høje niveau, som er med til at trække det samlede salg op,” siger Birgit Daetz.
Mange boliger til salg
De mange boligkøbere, som har været på udkig i 2021, har samtidig haft mange boliger at vælge imellem. Indtil nu er der samlet sat næsten 125.000 boliger til salg i 2021. Til sammenligning blev der i hele 2020 sat knap 120.000 boliger til salg.
”Det kan lyde underligt, at vi stadig taler om et samlet udbud, der er på et lavt niveau, når vi samtidig kan se, at der er kommet så mange boliger til salg i 2021. Men det hænger selvfølgelig sammen med, at der samtidig bliver solgt rigtig mange boliger på meget kort tid, og så skal der væsentligt mere til for at ’fylde lageret op’. Den ophobning har vi ikke set endnu. Boligerne bliver solgt, og derfor er det samlede udbud stadig lavt,” forklarer Birgit Daetz.
Solgte boliger og boliger sat til salg i de seneste år (alle boligtyper):
|
År |
Solgte boliger |
Nye boliger sat til salg |
|
2021 (jan – 6.december) |
107.509 |
124.794 |
|
2020 |
107.488 |
119.773 |
|
2019 |
87.898 |
117.514 |
|
2018 |
84.245 |
119.384 |
|
2017 |
86.410 |
112.705 |
|
2016 |
79.399 |
110.104 |
|
2015 |
78.390 |
108.869 |
(Tallene er baseret på antal solgte boliger og antal nye boliger til salg dag for dag i årene 2015-2021. Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed og lystejendom. Kilde: Boligsiden.)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedssalget bremser op, imens huskøberne holder det høje tempo17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for august viser væsentlig færre lejlighedshandler end i samme måned sidste år, særligt i København. Til gengæld ligger salget af både huse og sommerhuse på det tredjehøjeste august-niveau i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København skifter retning10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pilen for prisudviklingen i Københavns Kommune er vendt fra op til ned. Den seneste måned er lejlighedspriserne gået 0,5 procent tilbage, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Men der er forskel på udviklingen i de enkelte bydele.
Udbuddet af boliger vokser i hovedstaden, men falder i det øvrige Danmark3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for starten af september viser en stor stigning i udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet, ligesom huskøberne også får flere valgmuligheder der. Til gengæld er tendensen omvendt i det øvrige Danmark, hvor udbuddet falder.
Hussalget når nyt topniveau for juli i to landsdele20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at boligsalget generelt gik lidt ned i gear i juli, særligt for ejerlejligheder. Men hussalget ligger fortsat på et højt niveau. På Fyn og i Sydjylland er dette års juli-salg af huse det højeste i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne står stille i København13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
