PROSA

Nu er der over 100.000 it-professionelle

Del
Fra 2012 til 2019 er antallet af it-professionelle på det danske arbejdsmarked steget med 24,68 procent, viser en ny undersøgelse. ”Væksten afspejler, at it ikke længere er nice to have, men need to have, og det gør os som faggruppe mindre sårbare på arbejdsmarkedet”, vurderer Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA – Forbundet af IT-professionelle.

I 2012 var der 84.559 it-professionelle på det danske arbejdsmarked. I 2019 var det tal steget til 105.428. Det er en stigning på 24,68 procent eller knapt en fjerdedel. Det viser en ny undersøgelse af de it-professionelles arbejdsmarked udarbejdet af Analyse og Tal for PROSA – Forbundet af IT-professionelle.

- Der er kommet flere it-professionelle, fordi it er blevet afgørende for virksomhederne. For år tilbage blev vi hurtigt og kraftigt påvirket ved økonomiske opsving og nedgange, fordi it kunne vælges til og fra. Finanskrisen var for eksempel hård for vores branche. Men i dag er it en fuldstændig integreret del af en virksomhed, så væksten afspejler, at it ikke længere er nice to have, men need to have, og det gør os som faggruppe mindre sårbare på arbejdsmarkedet, vurderer Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA. Hun henviser til coronakrisen som et meget aktuelt eksempel.

- I kølvandet på den første coronanedlukning i foråret ramte vi et ledighedsniveau, der var højere end under finanskrisen, så det var selvfølgelig bekymrende. Det ramte om sommeren, hvor vi også har mange ledige dimittender. Men udviklingen vendte hurtigt igen, og vi kan allerede nu se, at vinterens nedlukning ikke har haft konsekvenser for PROSA-medlemmernes arbejdsmarked med hensyn til ledigheden, og at medlemmerne allerede har hentet den første stigning i ledigheden ind, siger Hanne Lykke Jespersen.

Undersøgelsen viser også, at It-professionelle i mindre grad er deltidsansatte, prekært ansatte, lavtlønnede eller ledige i forhold til andre på arbejdsmarkedet.

It-professionelle tager længere uddannelser

Godt halvdelen af de it-professionelle har enten en længerevarende uddannelse (26,9 procent) eller en erhvervsuddannelse (25,6 procent). Men mens antallet af it-professionelle med længerevarende uddannelser er steget med godt 80 procentpoint siden 2012, er antallet med erhvervsuddannelser stagneret. Antallet af it-professionelle med grundskoleniveau er faldet. Udviklingen overrasker ikke Hanne Lykke Jespersen:

- Det er ikke overraskende, at branchens behov for ansatte med længerevarende uddannelser er vokset. Behovet for it er vokset, og det er systemerne og kompleksiteten i dem også. Det er ikke længere så sandsynligt, at man kan klare sig med at have en interesse for it og lære at kode, siger hun.

To tredjedele af de it-professionelle (65,9 procent) har arbejdsfunktioner, der forudsætter viden på det højeste niveau inden for det pågældende område. Det er typisk arbejde, der kræver en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Andelen af it-professionelle med mellemlange uddannelser er da også steget næsten 60 procentpoint. Mens uddannelsesniveauet bliver højere, viser tallene også, at 51,4 procent af de it-professionelle ikke er uddannet inden for it.

- It blev stort i Danmark, før der var it-uddannelser, så det er ikke mærkeligt, at der er mange uden, siger Hanne Lykke Jespersen.

Blandt de it-professionelle med længerevarende uddannelser er 27 procent teknisk uddannet, 24,9 procent samfundsvidenskabeligt, 24,1 naturvidenskabeligt og 10,3 procent humanistisk uddannet.

Undersøgelsen af de it-professionelles arbejdsmarked er foretaget af Analyse & Tal for PROSA på baggrund af tal fra Danmarks Statistik fra 2012 til 2019. Tallene er trukket i 2021.

Undersøgelsen er opdelt i to rapporter (”De IT-professionelles arbejdsmarked” og ”Prekære arbejdsforhold blandt IT-professionelle”) og definerer it-professionelle som personer, der har kompetencer til at udvikle, drive, vedligeholde og rådgive om it-systemer, og for hvem arbejdet med it eller ledelse inden for it udgør den væsentligste del af deres job.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Information om PROSA

PROSA
PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V

33 36 41 41https://www.prosa.dk/

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

Fire fagforeninger går sammen om at styrke arbejdsforhold og vilkår i spilbranchen – lancerer fælles website8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Spilbranchen har i mange år været kendetegnet ved lav organiseringsgrad, lavere lønninger end den øvrige it-branche og pressede arbejdsforhold. Ofte må spiludviklere forlade branchen efter få år, fordi vilkårene er så pressede. Der er samtidig blevet spekuleret i, at mange medarbejdere har spiludvikling som passion, og det har kunnet udnyttes til at presse lønninger og hæve arbejdstiden. Spilbranchen tiltrækker samtidig mange udenlandske udviklere, som ikke har samme blik for rettigheder og arbejdsvilkår i den danske model.

PROSA om digitaliseringsudspil: På rette vej, men slet ikke ambitiøst nok16.11.2023 13:59:30 CET | Pressemeddelelse

De it-professionelles fagforening, PROSA, er ved første gennemsyn af regeringens nye digitaliseringsudspil ikke specielt begejstrede: "Teknologiforståelse er stadig blot et valgfag i Folkeskolen, og der er ikke for alvor sat rammer for udrulning af digitale offentlige systemer. Kun 800 millioner kroner over 4 år til digital udvikling. Men mange gode takter i forhold til efteruddannelse, implementering af AI og grøn energi". Det konstaterer PROSAs formand, Niels Bertelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye