Nu er de nye regler om lattergas trådt i kraft
10.6.2020 07:54:07 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Misbrug af lattergas er de seneste år blevet et problem blandt unge. Indtag af lattergas kan nemlig være farligt for både krop og hjerne, og derfor skrider regeringen nu ind med nye regler, der blandt andet skal sætte en stopper for salget af lattergas som rusmiddel.
”Jeg håber, at hverdagen nu bliver uden de små lattergaspatroner, der flyder i gaderne rundt omkring i de danske byer, men jeg håber også, at unge mennesker i Danmark går en mere tryg ungdom i møde, hvor man undgår de her meget alvorlige skader, indtag af lattergas kan medføre,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Stigning i antallet af henvendelser
På årets første fem måneder har Giftlinjen fået 48 henvendelser på danskere, der har haft symptomer på skadevirkninger efter lattergasindtag. Sidste år var tallet 62 for hele året. Og i 2018 var tallet 39.
”De her nye tal fortæller mig, at det ikke er et sekund for tidligt, at vi får indført de her meget skrappe regler imod lattergas. Hvis det viser sig, at man om et år ikke har fået løst problemerne, så må vi følge op,” siger Simon Kollerup.
Med reglerne er der blandt andet indført en mængdebegrænsning for salg af lattergaspatroner til privatpersoner, så det fremover kun vil være muligt at købe to små lattergaspatroner á 8 gram ad gangen. Det er nu helt forbudt at sælge store lattergaspatroner til private.
Mængdebegrænsningen bliver ledsaget af en aldersgrænse, som gør det ulovligt at sælge lattergaspatroner til unge under 18 år.
Online forhandlere af lattergaspatroner skal samtidig tjekke køberens alder.
De nye regler betyder også, at der fremover ikke kan købes lattergaspatroner i fysiske eller online butikker, hvor der også sælges alkohol, tobak eller e-cigaretter.
Kontrolindsatsen øges markant
Sikkerhedsstyrelsen vil begynde at kontrollere, om reglerne bliver overholdt allerede fra torsdag den 11. juni.
”Jeg glæder mig over, at vi i Sikkerhedsstyrelsen kan bidrage til forebyggelsen af misbrug af lattergas blandt unge mennesker. Vi har fået klare regler for salg af lattergas, der giver gode og enkle rammer for vores kontrolarbejde. Vi skærper kontrollen og står klar til at føre tilsyn allerede torsdag – både online og i de fysiske butikker”, siger direktør i Sikkerhedsstyrelsen Lone Saaby.
Reglerne skal afskærme unge mennesker fra at indtage lattergas fra gaspatroner, men skal samtidig sikre at lovlydige borgere også fremover kan anvende lattergaspatroner i forbindelse med fx madlavning og bagning.
Den nye lov er en konsekvens af den politiske aftale om indgreb mod misbrug af lattergas, der blev indgået den 21. januar mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet. Reglerne trådte i kraft den 10. juni kort efter midnat.
Du kan læse hele lovteksten om lattergas her
Ret venligst pressehenvendelser til Ulrik Scheibye på 91 33 70 17 eller ulrsch@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
Danskerne får flere penge mellem hænderne med nyt bankudspil19.2.2026 07:03:28 CET | Pressemeddelelse
Almindelige familier vil kunne spare omkring 5.000 kr. årligt, hvis de skifter til den billigste bank. Det skal regeringens nye bankudspil bane vejen for gennem øget gennemsigtighed og bedre konkurrence på bankmarkedet.
Millionindsprøjtning skal styrke ukrainsk iværksætteri i hele Danmark16.2.2026 13:38:31 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. får 900 ukrainske flygtninge nu bedre muligheder for at starte egen virksomhed og genopbygge deres land i fremtiden. Pengene kommer som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
