Nu er 100 millioner kroner klar til bedre internet i dårligt dækkede områder

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har netop åbnet for Bredbåndspuljen, hvor der er afsat 100 millioner kroner til lokale bredbåndsprojekter. Det giver borgere, der bor i områder med dårlig internetdækning mulighed for at søge om støtte til at få etableret højhastighedsbredbånd. Og som noget nyt i år har enkeltstående adresser mulighed for at søge om puljen uden at skulle slå sig sammen med andre. Energi- og telekoncernen Norlys tilbyder hjælp med ansøgningen.
I 2021 fik Jørgen Kiel, der bor i landområdet Handbjerg ved Holstebro, støtte fra Bredbåndspuljen med hjælp fra Norlys. Han søgte sammen med 40 andre husstande i Handbjerg, som specielt i corona-tiden med hjemmearbejde og online-undervisning mærkede udfordringer ved dårlige internetforbindelser.
- Der er ingen tvivl om, at det gør en forskel at have en hurtig og stabil internetforbindelse, som den vi har nu. Nu kan vi være på samtidig, så sønnen kan spile onlinespil, mens vi andre kan streame tv eller bruge internettet til andre ting uden problemer. Det er også vigtigt, at der er lagt fiber ind, hvis vi en dag skal sælge huset, siger Jørgen Kiel.
Også hos Landdistrikternes Fællesråd mærker man konsekvenserne ved dårlig internetdækning.
- Lynhurtigt bredbånd er blevet den livsnerve, der er med til at binde landet sammen. I takt med stigende behov for hjemmearbejde og -undervisning samt udvikling af digitale sundhedsløsninger, stiller det større krav til den digitale infrastruktur, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Han peger på, at områder med dårlig internetdækning har svært ved at tiltrække nye indbyggere og virksomheder.
- Det er helt afgørende for sammenhængskraften i Danmark, at Bredbåndspuljen er med til at understøtte muligheden for at få hele landet koblet på den digitale infrastruktur, siger Steffen Damsgaard.
Norlys står klar med råd og sparring
I Handbjerg var det Norlys, der hjalp Jørgen Kiel og de øvrige 40 husstande i området med at søge om støtte fra Bredbåndspuljen.
- Vi kontaktede to leverandører, og endte med Norlys, som vi har haft et godt samarbejde og en god dialog med i ansøgningsprocessen. Leveringen af fiberforbindelsen har været problemfri, og vi har kun rosende ord til entreprenørerne, siger Jørgen Kiel.
I Norlys sidder de klar ved telefonen for at rådgive alle, der har behov for det.
- Vi har mange års erfaring med at hjælpe lokale ildsjæle i deres arbejde med at søge midler fra Bredbåndspuljen. Det kan være en halvstor opgave administrativt, og her hjælper vi gerne med at få udarbejdet budget, erklæringer og kontrakter, så processen kan glide nemmere, siger Jens Sørensen, seniorkonsulent i Norlys Fibernet.
Her kan du se læse mere om bredbåndspuljen. Bredbåndspuljen (sdfi.dk)
Du kan også se, hvilke adresser der kan få støtte fra Bredbåndspuljen i denne runde. Bredbåndskortet (sdfi.dk)
Om fibernet og Bredbåndspuljen
Fibernet - eller den digitale motorvej - er baseret på lyslederkabler og kan håndtere uanede mængder data med lysets hast. Derfor er fibernettet stabilt og lynhurtigt. Kort sagt er fibernet internet med lysets hastighed. Fibernettets høje kapacitet betyder, at hele familien kan være på samtidig, uden at det går ud over oplevelsen og hastigheden. Det giver mulighed for høj hastighed på både op- og download af billeder og dokumenter, stabil streaming af film og tv og en god oplevelse med online spil. Forbindelsen er personlig og påvirkes ikke af andre brugere i området eller afstanden til en central. Fibernettet bliver heller ikke påvirket af skove, bakker og høje bygninger.
Norlys' fibernet er åbent, og det betyder, at man har mulighed for selv at vælge internetprodukter og tv-indhold blandt de mange indholdsleverandører, som indgår i Norlys' fibersamarbejde. Du kan læse mere på norlys.dk/fritvalg/bbp eller få rådgivning om bredbåndspuljen ved at ringe til Norlys på 8820 8311 eller skrive på telesalg@norlys.dk.
Kontakter
Kontakt for pressen:
Norlys: Kommunikationspartner i Fibernet, Linn Friberg Frederiksen: 2094 1543
Landdistrikternes Fællesråd: Cecilie Davidsen Høj: 5385 0124
Billeder
Links
Information om Norlys
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 750.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 2.800 medarbejdere og over 100 år på bagen.
Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
September lægger ud med flere høje prisudsving10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag topper den rene elpris med 2,05 kr/kWh, men byder samtidig på priser ned til 0,58 kr/kWh. Det er langt fra første gang i denne måned, at elprisen svinger med mere end én krone, og det vil vi se mere til i fremtiden.
Sidste år var der ansøgningsstorm: Fra i dag kan vognmænd igen søge støtte til at skifte til el3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag formiddag åbner Vejdirektoratet for ansøgninger til puljen til omstillingen af den tunge vejtransport, og som noget nyt kan vognmænd nu også søge om støtte til leasing af ellastbiler. Derfor forventer Norlys, at de mere end 300 mio. kr. forsvinder endnu hurtigere denne gang.
Norlys vinder stort udbud og skal levere medarbejderbredbånd til 10.000 offentligt ansatte2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys har for første gang vundet et SKI-udbud om teleydelser og vil fra 2026 være hovedleverandør af medarbejderbredbånd til over 10.000 ansatte i staten og kommuner.
Norlys med advarsel til kunder: Svindel-sms’er er i omløb29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukendte bagmænd har de seneste dage udgivet sig for at være Norlys og truet med at lukke for strømmen hos modtagerne. SMS’erne er falske og har desværre givet længere ventetid hos kundeservice.
Norlys’ fiberselskab, Sinal, får myndighedernes ja til køb af 135.000 fiberadresser27.8.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet giver en betinget godkendelse af Norlys’ fiberselskab, Sinals, køb af fibernettet i trekantområdet. Godkendelsen betyder, at Sinal kan overtage EWII’s fibernet, når Norlys’ kundeforretning har stoppet det nuværende samarbejde med syv antenneforeninger i trekantområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum