Rundt om i Københavns daginstitutioner, plejehjem og bosteder er køkkenmedarbejderne trukket i arbejdstøjet, så der kan komme endnu sundere og mere klimavenlig mad på tallerkenerne. Dagligt serverer kommunen 70.000 måltider, og målet er, at reducere CO2-aftrykket med 30.000 tons inden 2025.

De klimavenlige måltider vil fremover betyde, at der bliver serveret mere grønt og mindre kød i de offentlige køkkener. At spise mere klimavenligt er dog ikke et farvel til alle livretterne, men det betyder, at favoritterne kommer på menuen i nye, grønne fortolkninger. I de københavnske børnehaver vil der fx blive serveret flere retter som grøntsagslasagne og quinoaburger.

Overborgmester Lars Weiss (S) hilser det nye tiltag velkommen:

”Vi ønsker i København at skrue på alle tænkelige håndtag for at reducere vores klimaaftryk og blive CO2-neutrale. Og her har vi som kommune en størrelse, hvor det også har en stor betydning, hvad vi serverer på tallerkenerne i vores køkkener. Derfor sætter vi nu ind med mere grøn og klimavenlig mad til københavnerne,” siger overborgmester Lars Weiss (S).

Maden skal være klimavenlig, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. Københavns Kommune har derfor igangsat et samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og Meyers Madhus A/S. Det har resulteret i 750 nye opskrifter og en række pejlemærker, der fungerer som en rettesnor for, hvilke råvarer kommunens køkkenmedarbejdere kan skrue op og ned for, så de grønne måltider bliver både velsmagende og nærende.

Det nye, grønne fokus i kommunens køkkener vækker glæde hos flere borgmestre på Københavns Rådhus:

”Den mad, vi serverer til de ældre, skal først og fremmest være noget, de kan lide, og som opfylder deres ernæringsbehov. Og det kan godt gå hånd i hånd med klimahensyn. I dag ser vi, at flere og flere ældre begynder at interessere sig for det grønne køkken, og de vil gerne prøve noget nyt. Med de nye pejlemærker og opskrifter giver vi et kærligt grønt skub til udviklingen,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

”Vi serverer allerede god, sund og i høj grad økologisk mad i byens dagtilbud og skoler – og i resten af kommunen. Målet om at reducere CO2-aftrykket fra vores måltider yderligere, er et naturligt næste skridt. Og med pejlemærker og konkret, omfattende og tilpasset rådgivning bliver de enkelte køkkener understøttet rigtig godt,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

”Det er helt oplagt, at vi arbejder med at nedbringe klimaaftrykket via vores fødevareindkøb. Det ligger i naturlig forlængelse af, hvordan vi i de seneste år har arbejdet med at nedbringe madspild på vores botilbud på socialområdet. Samtidig ligger det fint i tråd med min vision for København. Nemlig, at vi skal være en by i grøn og social balance,” siger socialborgmester Mia Nyegaard (RV).

Kommunen vil løbende opgøre klimaaftrykket af det totale fødevareindkøb. På den måde bliver det muligt at følge udviklingen i omstillingen til klimavenlige måltider.

Fakta

• Inden 2025 skal Københavns Kommune reducere CO2-aftrykket fra kommunens fødevareindkøb med 25 procent, hvilket svarer til 30.000 tons CO2. En gennemsnitlig dansker udleder 17 ton CO2 om året.
• Københavns Kommune har afsat en varig bevilling på 10 mio. kr. om året til mad- og måltidsindsatsen, hvor langt størstedelen går til opkvalificering af køkkenmedarbejdere.
• Næsten 90 procent af maden, der serveres i de københavnske institutioner, er økologiske.
• Københavns Kommune har indledt et forskningssamarbejde med DTU Fødevareinstituttet, som står for det faglige grundlag og udvikling af de nye pejlemærker.
• Alle Københavns Kommunes køkkenmedarbejdere tilbydes rådgivningsforløb og kurser. Forløbene vil udover klimaomstilling have fokus på bl.a. ernæring, værtskab, maddannelse, reduktion af madspild og sociale fællesskaber
• Københavns Kommunes klimavenlige opskrifter ligger frit tilgængeligt på madopskrifter.kk.dk
• I starten af november måned får alle Københavns Kommunes køkkener tilsendt en klimakommunikationspakke med en grundbog og information om den nye online opskriftsamling og de nye pejlemærker.