Nu bliver LIVA Stormarked til MENY: Giver fordele for både kunder og medarbejdere

Samme personale, samme gode service. LIVA Stormarkeds mere end 100 medarbejdere skifter nu LIVA-uniformen ud med en lyseblå MENY-skjorte, men selvom skjorten skifter farve, vil værdierne og serviceniveauet være det samme, siger tidligere ejer af LIVA Stormarked og nu købmand i MENY Liva, Michael Bro Christensen:
”LIVA er noget særligt for mange af Koldings borgere, og det skyldes vores dygtige medarbejdere, som kender deres kunder og altid har leveret et højt serviceniveau samt haft de rigtige værdier i bagagen. MENY deler mange af de værdier, og derfor har det været naturligt, at vores medarbejdere kan fortsætte, ligesom Vivi og jeg kan fortsætte som købmænd. Derudover har det en masse fordele at blive en del af en MENY-kæden,” fortsætter Michael Bro Christensen.
Mere uddannelse og et større fællesskab
MENYs læringsforløb og uddannelser spænder fra elev- og talentuddannelse til ledelsesuddannelser og købmandsuddannelser.
Medarbejderne får løbende uddannelse gennem kurser både fysisk og digitalt, og derfor mulighed for at gøre karriere inden for detail og give kunderne endnu bedre faglig vejledning.
Det glæder f.eks. Mads Jensen som er én af de medarbejdere, der fortsætter i MENY Liva:
”Det er superfedt, at vi får mulighed for at specialisere os og uddanne os løbende. Nogle gange kan man godt være blind for karrieremulighederne i detailbranchen, så det er fedt at komme ind et sted, hvor der er mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt,” siger salgsassistent Mads Jensen.
Udover uddannelse er MENY i gang med en ambitiøs digitaliseringsplan, hvor MENY blandt andet har implementeret flere digitale løsninger som e-handelsplatformen MENY Vin og fordelsprogrammet MENY kortet.
Medarbejderne kan derfor se frem til at blive en del af en kæde i digital udvikling, og kunderne kan se frem til flere digitale fordele.
Samme grossist og gode hverdagspriser
LIVA har igennem mange år været kunde hos grossisten Dagrofa, og selvom meget af sortimentet derfor vil være det samme, kan kunderne også glæde sig til nye spændende varer på hylderne. Efter ombygningen til efteråret vil de velkendte MENY-koncepter som fersk fisk, delikatesser og ost være at finde og udforske i butikkerne.
Et andet koncept, der bliver integreret, er prisprogrammet ’Hverdagspris’ der sikrer, at butikskædens kunder altid kan finde mere end 400 basisvarer til en pris på niveau med discountbutikkerne.
’Hverdagspris’ omfatter en lang række varer, som danskerne bruger mest i dagligdagen som f.eks. bananer, mælk, flåede tomater og vaskemiddel.
LIVA Stormarked blev oprindeligt stiftet af købmændene Lissy og Vagner Bro Christensen, som i 1968 flyttede til Kolding med drømmen om at åbne et supermarked. Børnene, Vivi Bro Gregersen og Michael Bro Christensen, har senere taget over, og selvom butikkerne skifter navn og ejer fortsætter Vivi og Michael som ansatte købmænd i butikkerne sammen med de mere end 100 medarbejdere.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder


Links
Information om Dagrofa ApS
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Ny adm. dir. i Aarstiderne vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk3.7.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.
Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.
Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.
Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses25.6.2025 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
Imponerende opbakning giver Skærbæk et nyt supermarked25.6.2025 09:34:47 CEST | Pressemeddelelse
På kun en måned har borgerne i Skærbæk rejst 1,7 millioner kroner og sikret sig opbakning til en SPAR-butik i den bygning, hvor Coop365 senest har ligget. Målet er en åbning i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum