Nu bliver julehilsner til lokal folkeskov
10.11.2021 16:28:21 CET | Andel | Pressemeddelelse
I Tølløse og Hillerød er der i dag skabt grundlag for to nye folkeskove. Knap 25.000 små træer er blevet plantet i de to områder, og om nogle år er de blevet så store, at de nye skovarealer svarer til cirka 10 fodboldbaner. Det er energihandelsselskabet SEAS-NVE, som er en del af den andelsejede energi- og fibernetkoncern Andel, der står bag donationen af de mange træer, og træerne plantes med hjælp fra organisationen Growing Trees Network, der rejser folkeskove for at sikre grundvandsressourcer og beskytte klimaet ved en reduktion af CO2.
”Som en del af Andel koncernen er det naturligt for SEAS-NVE at have grønne ambitioner for fremtiden. Vi arbejder løbende på at udvikle produkter til gavn for alle, som har interesse i at bruge deres strøm med omtanke for miljøet, og så er vi altid interesserede i at høre, hvad der rører sig hos vores kunder og danskerne generelt. Det gør os klogere på, hvordan vi sammen kan skabe gode og klimavenlige løsninger til gavn for os alle og de kommende generationer”, lyder det fra adm. direktør Ole Christian Vestergaard.
Tølløse Folkeskov blev indviet af Holbæk Kommunes borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, og hun havde et budskab til de fremmødte:
"Det er vigtigt, at vi passer på den natur, vi alle holder så meget af - og at vi bruger den fornuftigt. Med Folkeskoven i Tølløse håber jeg, at flere vil trække stikket og lade mobilen ligge derhjemme for en stund og i stedet nyde naturen med hunden eller familien."
For at de to folkeskove kan vokse sig endnu større, har flere sponsorer doneret træer, som løbende plantes. Begge folkeskove vil være offentligt tilgængelige for alle dem, der skulle have lyst til at lægge vejen forbi. Ole Christian Vestergaard håber, at de to folkeskove kan være med til at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden i at bevare naturen og biodiversiteten:
”Det er vores ambition, at den verden, vi giver videre til vores børn og børnebørn, er i mindst lige så god stand, som den vi overtog fra tidligere generationer. Med Tølløse Folkeskov har vi med god hjælp fra vores kunder, samarbejdspartnere og frivillige været med til at så de første træer til glæde for klimaet og fællesskabet blandt dem, der færdes i skovene.”
Kontaktoplysninger for pressen:
21 70 31 01
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber Clever, Energi Danmark, Fibia, SEAS-NVE og Nexel, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2020 for 7.745 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
F.C. København og Andel lancerer Hall of Femme for landets 55.874 pigefodboldspillere8.3.2026 07:58:32 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København ønsker at styrke dansk kvindefodbold. Derfor præsenterer parterne i fællesskab nu et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets flere end 50.000 pigefodboldspillere.
Andel åbner for valg til repræsentantskabet2.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 2. marts og frem til 23. marts kan andelshaverne vælge 38 medlemmer, der skal have en plads i Andels repræsentantskab.
Bliv hørt og sæt retning - stil op til Andels repræsentantskabsvalg5.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lige nu er der valg til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen Andel. Medlemmerne har mulighed for at påvirke retningen i den andelsejede koncern, som spiller en vigtig rolle inden for energi og grøn omstilling, digital udvikling og demokratisk fællesskab.
Årets Forkæmper - Andel hylder handling i klimakampen16.12.2025 07:58:47 CET | Pressemeddelelse
Foreningen VITA fra Høje Taastrup er Årets Forkæmper 2025 og modtager en anerkendelse på 35.000 kr. fra energi- og fiberkoncernen Andel.
Husk at kramme verden - læg Årets Klimaplakat 2026 under juletræet8.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andel lancerer Klimaplakaten 2026, en oplagt jule- eller mandelgave, der støtter grønne fællesskaber
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
