Nu bliver det gratis at benytte de offentlige toiletter i Tønder
Teknik- & Miljøudvalget i Tønder Kommune har besluttet, at gøre brugen af de offentlige toiletter betalingsfri. Kommunen forventer, at betalingssystemerne vil blive fjernet fra toiletterne senest ved udgangen af februar måned.

De offentlige toiletter på syv adresser i Tønder Kommune skal have fjernet møntlåsene og fremover være gratis at benytte for alle. Betaling med kontanter på de offentlige toiletter er udfordret af, at stadig færre personer går rundt med kontanter på sig, og kommunens forvaltning fik jævnligt henvendelser fra borgere, der opfordrede til, at man ændrede på ordningen.
Flere erhvervsdrivende fortæller samtidig, at de får besøg af gæster, som ikke har kontanter på sig og derfor har akut brug for mønter. Butiksejerne påpeger, at det er til ekstra gene for forretningslivet, fordi det ikke længere er omkostningsfrit at veksle til mønter i bankerne.
Derudover har der i perioder været store udfordringer med møntbokse som er ude af drift, hærværk på døre og mønter der sidder fast på grund af hærværk.
Derfor valgte Teknik- og Miljøudvalget i denne uge at afskaffe brugerbetalingen på de offentlige toiletter, og det er udvalgsformand Poul Erik Kjær godt tilfreds med.
”Der er færre og færre der går rundt med kontanter på sig, og et andet betalingssystem, fx med kreditkort, SMS eller MobilePay ville være dyrt at etablere og dyrt at vedligeholde, og ville desuden heller ikke være en god løsning for de mange udenlandske turister, der hvert år besøger Tønder Kommune. Og når vi samtidig oplevede for meget hærværk og systemer der ikke virkede optimalt, så er jeg glad for, at vi fandt frem til denne her løsning”, forklarer Poul Erik Kjær.
Tilbage i 2010erne blev der lagt et øget fokus på de offentlige toiletter i kommunen. Det betød dengang, at man renoverede flere af de offentlige toiletter, der var nedslidte og upraktisk indrettet og samtidig opsatte betalingsautomater i forbindelse med renoveringerne. Håbet dengang var, at hærværksudøvere ikke vil betale for at komme ind og ødelægge de istandsatte toiletter.
Adresserne på de offentlige toiletter, det nu bliver gratis at benytte er:
- Sdr. Frankel 2
- P-pladsen, Lakolk
- Mellemgade
- Toldbogade 10, kulturtorvet
- Torvet 2
- Kongevej 7, rutebilstationen
- Rudbølvej 15B, p-pladsen
Tønder Kommune får samlet set ca. 82.000 kroner mindre ind i provenu, når toiletterne bliver gratis at benytte. Forvaltningen finder dette beløb inden for det eksisterende budget.
Det forventes, at arbejdet med at tage møntboksene ned fra toiletterne går i gang senere på måneden, og at arbejdet vil være afsluttet inden udgangen af februar.
Kontakter
Poul Erik Kjær, fmd. Teknik- & Miljøudvalget, Tønder Kommune: Tlf.: 20 13 37 38
Christian Kjær-Andersen, afd. leder, Teknik & Miljø, Tønder Kommune: Tlf.: 29 38 62 65
Billeder
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Kun én studerende er faldet fra på Datamatiker-uddannelsen3.2.2023 08:51:12 CET | Pressemeddelelse
Da Erhvervsakademiet Sydvest i august 2022 slog dørene op for det første hold studerende til uddannelsen som datamatiker havde 13 meldt sig til uddannelsen. Knapt et halvt år efter er 12 af de studerende stadig godt i gang med deres uddannelse.
Skolepatruljerne fejres i Den Sureste Uge2.2.2023 11:46:44 CET | Pressemeddelelse
I mørke og kulde tropper skolepatruljen troligt op og hjælper kammeraterne med at komme sikkert i skole. Det bliver de nu fejret for på skolerne rundt omkring i Tønder Kommune.
Madspild på skoleskemaet23.1.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Højergård danner rammen, når 6. klasser fra Toftlund, Højer, Agerskov, Tønder, Øster Højst, Møgeltønder, Løgumkloster, Skærbæk og Bredebro skifter klasseværelset ud med skolekøkkenet. Formålet er at lære at begrænse madspild ved at lave lækre retter ud af råvarer, der alt for ofte havner i skraldespanden frem for gryden.
Tønder Kommunes virksomheder bliver flittigt besøgt af de unge20.1.2023 08:30:46 CET | Pressemeddelelse
En lang række private og offentlige virksomheder har i januar måned åbnet dørene for skoleelever i Tønder Kommune, der går i 7., 8., 9. eller 10. klasse. Tilmeldingstallene viser tydeligt, at interessen er stor blandt eleverne.
Nødhjælpsorkesteret gæster AsylSyd11.1.2023 14:44:09 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælpsorkesteret drager i uge 3 på turné for at spille koncerter for børn og unge på danske asylcentre. Det er 5. gang, orkesteret lægger vejen omkring AsylSyd og vil være at finde på følgende tider og steder: Mandag, d. 16. januar 2023: Kl. 14.30 på Center Augustenborg, Palævej 1 i Augustenborg. Kl. 18.00 på Børnecenter Tønder, Strucksallé 84 i Tønder. Tirsdag, d. 17. januar 2023: Kl. 15.00 på Center Aaløkke, Aaløkkevej 2 i Løgumkloster. Kl. 18.00 på Center Hviding, Ribevej 27 i Hviding (Ribe).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum