Nu bliver det endelig forbudt at sprøjte og pløje beskyttet natur

Naturen i det åbne land kan nu se frem til en hjælpende hånd. For fredag behandler Folketinget et nyt lovforslag fra Miljøminister Lea Wermelin, der skal gøre det forbudt at sprøjte med gift og pløje på arealer, der er beskyttet efter paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven.

Det er typisk beskyttede våde enge og strandenge i det åbne land, der i dag bliver sprøjtet og pløjede, men som fremover vil blive ”rigtigt” beskyttet, til glæde for blandt andet viber, engkabbelejer og frøer.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding roser det nye lovforslag fra ministeren:

- Det er fuldstændigt vanvittigt, at det nogensinde har været lovligt at sprøjte fødegrundlaget væk for de mange mange arter, der lever i den natur, der ellers er beskyttet i Naturbeskyttelseslovens §3. Derfor er det rigtig glædeligt, at miljøminister Lea Wermelin nu vil gøre op med den helt absurde situation, siger Maria Reumert Gjerding.

Stor hjælp for naturen
Det nye lovforslag vil hurtigt have en positiv effekt på naturen. For hvert år vil det gavne engfugle, engenes smukke rige blomsterliv og insekter og padder.

Forskere fra Aarhus Universitet har tidligere vurderet, at alene gødskning kan forårsage et nettotab på mere end 44 procent af artsrigdommen på enge, der typisk er en naturtype, der er beskyttet som §3 område. Og sprøjtegiftene er alvorligt belastende for den vilde natur, selv når giften "kun" bruges på marken. Blandt andet bliver de vilde blomster mindre og de blomstrer senere, viser forskning fra Aarhus Universitet. Det kan igen påvirke bestøvende insekter som vilde bier, sommerfugle og svirrefluer, der i forvejen er hårdt presset på grund af fødemangel. 

Forskerne vurderer, at der efter bare fire år med ophørt gødskning og sprøjtning vil være målbare forbedringer i områdernes naturkvalitet. Også vandløbenes insekter og andre smådyr vil have gavn af, at de udsættes for færre sprøjtegifte i de vandløb, der er omgivet af beskyttede enge.

- Med det nye lovforslag tager regeringen og støttepartierne et solidt skridt til at sikre langt bedre vilkår for biodiversiteten i det åbne land. Det er dokumenteret til hudløshed, at den danske natur har det elendigt, så jeg er meget taknemmelig for, at ministeren og regeringen lytter til de forskellige forskningsresultater og tager fat på at løse biodiversitetskrisen. Hidtil har naturen nemlig ikke haft førsteprioritet - ikke engang når det gjaldt de naturarealer, vi har, siger Maria Reumert Gjerding.

Mere sammenhængende natur
Det nye tiltag omhandler ca. 37.000 hektar beskyttede naturarealer. Noget af det, som videnskaben peger på i forhold til at skabe bedre forhold for den danske natur, er behovet for større sammenhængende naturarealer. Og her kan den nye aftale være et skridt på vejen.

- Det er klart, at de omtalte arealer ikke nødvendigvis er store naturperler i dag. Men rigtig mange af dem har potentiale til at udvikle sig til en artsrig natur på sigt. Og samtidig kan de være med til at binde naturområder sammen, så vi får en mere sammenhængende natur og større naturarealer. Det er der hårdt brug for i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun understreger, at der dog er er en lille skygge i det nye lovforslag. Forbuddet mod sprøjtegifte i naturen træder nemlig først i kraft i 2022. Dermed kan en eventuel ny regering nå at tilbagerulle forbuddet akkurat som det skete i 2015, hvor den nytiltrådte Venstre-regering afskaffede et identisk forbud, endnu inden det nåede at træde i kraft. Siden da har naturen fået det stadigt værre.

Jordfordeling nødvendigt
Forslaget om at skåne de beskyttede naturarealer for sprøjtegift, gødning og pløjning er godt for naturen, men hvis Danmark for alvor skal vende biodiversitetskrisen herhjemme, skal der meget mere til.

Sammen med Landbrug & Fødevare er Danmarks Naturfredningsforening kommet med et forslag til, hvordan vi får bedre natur. Det indebærer at tage nogle af de sårbare landbrugsarealer ud af drift til naturformål.

- Her er det glædeligt, at der med den nye finanslovsaftale er afsat midler, så vi kan komme i gang med at udtage landbrugsjord for at give mere plads til den trængte natur, og vi presser i Danmarks Naturfredningsforening på, for at det arbejde nu kommer hurtigt i gang, siger Maria Reumert Gjerding.

Regeringen og støttepartierne har i finanslovsaftalen valgt at afsætte 200 millioner om året de næste 10 år til en grøn fond med fokus på jordfordeling.