Nu bliver de første store ladeparker opført
Der er rekordfart på salget af elbiler i Danmark, og det er i stigende grad strøm, der bliver fyldt på bilerne, når de skal tankes op.
Den udvikling er godt nyt for den grønne omstilling, men den stiller samtidig store krav til ladeinfrastrukturen. Som en del af ”Infrastrukturplan 2035” har Vejdirektoratet derfor fået til opgave at udbygge landets ladeinfrastruktur, og det sker ved at etablere ladeparker langs motorvejene med foreløbig 600 ladepunkter. Det er en investering på i alt 500 millioner kroner.
I dag tog transportminister Trine Bramsen første spadestik til den første nye ladepark med lynladere på rasteplads Lillebælt Syd ved Nørre Aaby på Fyn. Det er den første af i alt 20 ladeparker langs motorvejene, som ser dagens lys i løbet af de kommende år.
Transportminister Trine Bramsen siger:
”Selvom vi står i en forsyningskrise, skal vi fortsætte udbygningen af vores grønne energi. For der er ingen tvivl om, at den langsigtede løsning er den grønne løsning. Jeg glæder mig over, at udbygningen af el-ladestandere er i fuld gang i hele landet og vil gerne takke alle, der medvirker.”
Ladeparken på Lillebælt Syd er en af fire ladeparker med lynladere, der bliver bygget i år. Den skal gøre det nemmere og hurtigere for elbilister at tanke strøm, når de er på farten. De andre rastepladser er Lillebælt Nord på Fyn og Tappernøje Øst og Tappernøje Vest i Sydsjælland.
Hurtig opladning med lynladere
Lynladerne, som bliver installeret på de fire rastepladser, har en maksimal effekt på 300 kW, hvilket gør dem i stand til at oplade en elbil til 80 procent på 30 til 40 minutter – afhængig af biltypen. På sigt kan en opladning ske endnu hurtigere, da der er fuld gang i udviklingen af batterier på verdensplan.
Projektleder Charlotte Veiss-Pedersen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi har arbejdet meget med indretningen af de nye ladeparker, så de fungerer bedst muligt. Det skal være nemt og hurtigt at finde en ledig ladestander, og samtidig skal man uden problemer få sig placeret rigtigt i forhold til ladestikket på ens bil. Her på rasteplads Lillebælt Syd får vi lavet båse til både almindelige personbiler og køretøjer, der fylder lidt mere som for eksempel varevogne, biler med campingvogne og trailere. Det gør vi, fordi alle elbilister skal have mulighed for at komme forbi og fylde strøm på bilen.”
Det er ladeoperatøren Clever, der har vundet udbuddet om at drive de 30 lynladere på Lillebælt-rastepladserne. De forventes alle at stå klar til brug, inden julefreden sænker sig.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Veiss-PedersenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 08cwr@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkTransportministeriets pressetelefon:
Tlf:33 11 00 14Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ét spor i hver retning på E45 mellem Hornstrup og Hedensted i weekenden24.4.2024 17:27:12 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag aften den 26. april til søndag morgen den 28. april vil der i aften- og nattetimerne kun være ét spor i hver retning på E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Hedensted. Vejdirektoratet skal pille stilladset omkring den nye bro for Bredalvej ned.
Hovedvejen ved Møldrup får ny asfalt24.4.2024 07:51:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på fire kilometer af rute 13 ved Møldrup nord for Viborg fra onsdag 24. april og tre uger frem.
Vejarbejde på vigtig bro ud af København23.4.2024 14:20:35 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet arbejder natten mellem onsdag den 24. april og torsdag den 25. april på Sorterendebroen ved Avedøre i Storkøbenhavn. Vejarbejdet vil give forlænget rejsetid for trafikanterne på vej ud af hovedstaden.
Ny asfalt på Frederikssundsvej ud for Græse Bakkeby22.4.2024 16:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på Frederikssundsvej ud for Græse Bakkeby nord for Frederikssund. De første maskiner ruller ud lørdag 27. april.
E20 skal have ny asfalt ved Køge22.4.2024 14:16:21 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går nu i gang med at udskifte den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen ved Køge, hvorfor der vil være vejarbejde mellem 23. april og 17. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum