Haderslev Kommune

Nu begynder arbejdet på ny cykelsti

Del

Hen over de næste fire måneder anlægger Haderslev Kommune 2,5 kilometer cykelsti mellem Vedsted og Over Jerstal.

Nu starter arbejdet på en ny cykelsti. Haderslev Kommune har fået 2 millioner kroner fra Vejdirektoratets pulje til mere cykeltrafik og bruger selv 3 millioner kroner på 2,5 kilometer dobbeltrettet cykelsti langs Tøndervej mellem Vedsted og Over Jerstal.

"Det er skønt at vi kan gå i gang med endnu en ny cykelsti. Om ikke ret lang tid indvier vi den mellem Starup og Øsby, og nu er vi allerede i gang med den næste mellem Vedsted og Over Jerstal. Vi har skullet eskpropriere lidt for at få plads til cykelstien, men det er en fornøjelse at være ude at ekspropriere til en cykelsti, som folk gerne vil have. De ved, at det forbedrer trafiksikkerheden, og derfor har det ikke givet de store problemer", siger Benny Bonde, der er formand for Udvalget for Plan og Miljø.

Den nye cykelsti skal blandt andet gøre det mere sikkert for elever fra Vedsted, der skal i skole i Over Jerstal, at cykle til skole. Desuden bliver det fremover mere attraktivt for alle at cykle i området, der blandt andet byder på Rybjerg Sø, Vedsted Sø og Vedsted Dysserne.

Arbejdet forventes afsluttet omkring oktober i år.



Kontaktinformation:

Formand for Udvalget for Plan og Miljø, Benny Bonde, 40 17 52 66

Ingeniør ved Haderslev Kommune, Anne Bjorholm, 74 34 23 23

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Faldne sønderjyder mindes i Frankrig på 100-årsdagen for afslutningen af 1. Verdenskrig17.10.2018 10:17pressemeddelelse

Den 11. november er det 100 år siden, 1. Verdenskrig sluttede. Årsdagen markeres, som den har gjort det siden 1920’erne, med kransenedlæggelse på den sønderjyske kirkegård i Braine, Frankrig, der er officielt mindested for de sønderjyder, der faldt i tysk krigstjeneste i 1914-1918. Foruden den syd- og sønderjyske delegation deltager D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie i markeringen af 100-året for fredsslutningen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum