Nu åbner Rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre med demens i Ribe

Efter fire succesfulde år med et rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre med demens i Esbjerg åbner Esbjerg Kommune nu endnu et rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre med demens, denne gang i Ribe. Centret, der har til huse på Margrethegården, Skyttevej 200, 6760 Ribe, indvies onsdag den 21. september 2022 kl. 16.00 - 18.00, og alle interesserede er velkomne til at kigge forbi.
I forbindelse med indvielsen er der åbent hus, hvor det er muligt at få en snak med centrets medarbejdere og demenskonsulenter fra Esbjerg Kommune. Her kan man blandt andet høre mere om den klub for yngre med demens op til ca. 75 år, som er en central del af tilbuddet, og pårørende kan få råd og vejledning.
Et godt og værdigt liv
Formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, ser frem til at deltage ved indvielsen:
- Vi har haft gode erfaringer med vores rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre med demens i Esbjerg, og jeg er derfor utrolig glad for, at vi nu også får mulighed for at tilbyde hjælp helt tæt på borgere med demens i den sydlige del af Esbjerg Kommune. Jeg håber, at borgerne i Ribe og omegn vil gøre stor brug af det nye tilbud, som skal være med til at sikre et godt og værdigt liv for mennesker med demens, siger May-Britt Andrea Andersen.
Det nye rådgivnings- og aktivitetscenter henvender sig især til yngre mennesker med demens, der stadig bor hjemme, og til deres pårørende. Alle kan henvende sig anonymt og uden forudgående visitation, så det bliver muligt at yde så tidlig en indsats som mulig.
I første omgang er tilbuddet i Ribe en forsøgsordning, der løber til og med 2023 for at afprøve behovet for et center i Ribe-området.
Kontakter
May-Britt Andrea Andersen, formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, tlf. 53 10 50 09
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Klar til The Tall Ships Races: Frivillige går ombord i sommerens maritime folkefest9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 300 frivillige er klar til at tørne ind i The Tall Ships Races, når nogle af verdens største sejlskibe i august lægger til kaj i Esbjerg Havn. De mange frivillige er uundværlige for det kæmpestore arrangement, og de løser et hav af opgaver.
Lyskunstner er nu valgt til at sætte lys på Ribe Domkirke9.7.2025 09:10:39 CEST | Pressemeddelelse
Ribe Domkirke skal have ny, udendørs belysning. Lysdesigneren Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes er nu valgt til at udføre den krævende opgave, som skal være med til at understrege den unikke arkitektur på Danmarks og Nordens ældste Domkirke.
Esbjerg Festuge samlede over 35.000 gæster7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 blev en sand folkefest! Tællinger fra bl.a. Torvet og dronefotos viser, at mere end 35.000 mennesker lagde vejen forbi de mange koncerter, events og oplevelser rundt i hele byen.
Guider hjælper bilister med tryg parkering i Esbjerg4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens gæster i Esbjerg midtby får ekstra hjælp til parkering, når Esbjerg Kommune i juli og august sætter ind med parkeringsguider til at vejlede bilisterne og sikre en god oplevelse i byen.
Hjælp os med at gøre Esbjerg Festuge endnu bedre2.7.2025 09:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni festlige og farverige dage, der har været med til at løfte fællesskabet i hele byen – og vi vil gerne høre din mening!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum