Nu åbner Rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre med demens i Ribe

Efter fire succesfulde år med et rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre med demens i Esbjerg åbner Esbjerg Kommune nu endnu et rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre med demens, denne gang i Ribe. Centret, der har til huse på Margrethegården, Skyttevej 200, 6760 Ribe, indvies onsdag den 21. september 2022 kl. 16.00 - 18.00, og alle interesserede er velkomne til at kigge forbi.
I forbindelse med indvielsen er der åbent hus, hvor det er muligt at få en snak med centrets medarbejdere og demenskonsulenter fra Esbjerg Kommune. Her kan man blandt andet høre mere om den klub for yngre med demens op til ca. 75 år, som er en central del af tilbuddet, og pårørende kan få råd og vejledning.
Et godt og værdigt liv
Formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, ser frem til at deltage ved indvielsen:
- Vi har haft gode erfaringer med vores rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre med demens i Esbjerg, og jeg er derfor utrolig glad for, at vi nu også får mulighed for at tilbyde hjælp helt tæt på borgere med demens i den sydlige del af Esbjerg Kommune. Jeg håber, at borgerne i Ribe og omegn vil gøre stor brug af det nye tilbud, som skal være med til at sikre et godt og værdigt liv for mennesker med demens, siger May-Britt Andrea Andersen.
Det nye rådgivnings- og aktivitetscenter henvender sig især til yngre mennesker med demens, der stadig bor hjemme, og til deres pårørende. Alle kan henvende sig anonymt og uden forudgående visitation, så det bliver muligt at yde så tidlig en indsats som mulig.
I første omgang er tilbuddet i Ribe en forsøgsordning, der løber til og med 2023 for at afprøve behovet for et center i Ribe-området.
Kontakter
May-Britt Andrea Andersen, formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, tlf. 53 10 50 09
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune modtager 3,25 mio. kr. til styrket indsats mod unges brug af opioider18.12.2025 15:26:45 CET | Pressemeddelelse
Med 3.250.000 kr. i tilskud fra Social- og Boligstyrelsen vil Esbjerg Kommune styrke arbejdet for at forebygge og reducere rusmiddelbrug blandt børn og unge, ikke mindst opioider.
Fire rådgiverteams er prækvalificeret til at skabe Det Internationale Kvarters nye hjerte17.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 teams bød ind, og de fire, der bedst levede op til udbudskriterierne om cirkularitet, kvalitet og samarbejde, er nu udvalgt til at gå videre i processen med etape 3 i Det Internationale Kvarter.
Naturperle i Esbjerg Kommune er nu fredet17.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har godkendt fredningen af Marbækområdet, og unikke natur-, kultur- og rekreative værdier vil være sikret til eftertiden.
Rejsen starter her: Fantasyfestival 2026 træder ind i heltenes verden15.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tre internationale forfattere har allerede indløst billet til Fantasyfestival 2026, hvor heltens rejse bliver omdrejningspunktet. Temaet kan udforskes med billetter til både festivalen og Fantasy Quest Esbjerg, som bringer historien til live.
Julegaver på vej til beboere på plejehjem11.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan igen i år glæde sig til en dejlig julegave fra Lida og Oskar Nielsens Fond.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
