Halsnæs Kommune

Nu åbner ny legeplads i Frederiksværk

Del
Der er blevet hamret, banket, smedet og svejset ved Artilleripladsen i Frederiksværk, og nu står den nye legeplads Børnenes Frederiksværk klar til brug.

Med den nye legeplads er der nu kommet et nyt uderum, der inviterer til udendørs aktiviteter og hyggeligt samvær med familie og venner. Udover at være et rum for aktivitet, leg og hygge bliver legepladsen også et sted, hvor man kan lære om områdets historie.

Legepladsen er nemlig inspireret af byen og områdets industrihistorie, og her kan børn og barnlige sjæle nu kaste sig ud i kunsten at støbe kanoner i sandkassen, følge støbejernssporet i det store klatrestativ og tage en rutsjetur i den industrielle konstruktion Værket. Alt i mens de mindste kan give sig i kast med at lege smed og bødker, få en snurretur i det gamle møllehjul, hoppe i trampolin i kanalen eller få en gyngetur over Arresø.

Legepladsen er for børn fra et år og opefter.

Den nye legeplads, som også har fået navnet Børnenes Frederiksværk, er en del af projektet STÅLSAT BY og er opført i et samarbejde mellem Halsnæs Kommune og Realdania.

Legepladsen indvies den 12. maj, hvorefter den kan tages i brug.

Husk i denne coronatid at være opmærksomhed på afstand, hygiejne og reglerne om forsamlinger.

Du kan læse mere om Frederiksværks nye uderum her.

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye