Clever

Nu åbner Nordjyllands største offentlige lynladestation

Del
Siden ladeoperatøren Clever sidste år løftede sløret for planerne om en stor lynladestation ved Nørresundby, har elbilister i området ventet i spænding. Den 30. marts åbner stationen endelig og her inviterer Clever nordjyske elbilister til indvielse af de 16 lynhurtige ladepunkter med 300 kWh ladepunkter, der giver landsdelens ladeinfrastruktur et markant løft.

Nu bliver det langt om længe nemmere at være elbilist i Nordjylland. Torsdag 30. marts sætter Clever nemlig strøm til 16 lynladepunkter på det, der bliver den hidtil største offentlige lynladestation i det nordjyske. Og den nye station er en kærkommen opgradering af ladenetværket, mener Casper Kirketerp-Møller, som er direktør i Clever:

”Vi ved, at nordjyderne længe har efterspurgt bedre lademuligheder, og derfor er vi glade for endelig at kunne indvie lynladestationen i Nørresundby. Mange har brug for hurtig opladning på farten, når de enten pendler til og fra arbejde eller kører nordpå mod sommerhuset i weekenden,” siger Casper Kirketerp-Møller, der håber at lynladestationen i Nørresundby kan gøre det attraktivt for endnu flere mennesker at tage springet og skifte deres fossilbil ud med en på el. 

Lynladestationen bliver placeret i nærheden af både Frederikshavnsmotorvejen og Hirtshalsmotorvejen og ligger således i et trafikalt knudepunkt for de bilister, der kører til og fra Aalborg, Frederikshavn og Hjørring. Strækningerne har en massiv daglig trafik, og derfor er der et stort behov for lademuligheder netop her. Ladepunkterne vil være tilgængelige for alle, og det er muligt at betale via Clevers app eller med dankort.

Ét skridt tættere på målet

Lynladestationen i Nørresundby er langt fra den eneste, som Clevers kunder kan glæde sig til i den nærmeste fremtid. Alene i år har Clever nemlig sat sig for at idriftsætte 750 lynladepunkter og 4.500 normalladepunkter på landsplan. Den ambitiøse strategi er ifølge Clever nødvendig for at imødekomme ladebehovet fra det stigende antal elbiler, som finder vej til de danske veje:

”Vi ser en fordobling i antallet af elbiler sammenlignet med sidste år. Derfor skruer vi endnu mere op for tempoet og accelererer udviklingen af lademuligheder i hele landet. Med lynladestationen i Nørresundby kommer vi nu ét skridt nærmere vores målsætning om at etablere 20.000 offentlige Clever-ladepunkter inden udgangen af 2025,” siger Casper Kirketerp-Møller.

Prisvindende design i pagt med naturen

Lynladestationen er opført i samme prisvindende design som Clevers andre ladestationer, og der er både taget højde for biodiversitet og de elbilister, der benytter lynladestationen. Det betyder bl.a., at der er sidde- og legeelementer samt træer og buske, der skal vække elbilisternes sanser og bidrage positivt til biodiversiteten i området.

Kontakter

Billeder

Information om Clever

Clever
Clever
Støberigade 14, 3. sal
2450 København SV

+45 30 90 08 99http://www.clever.dk

Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.

Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med flere end 5000 offentlige ladepunkter, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række hurtigladestandere på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.

Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).

Følg pressemeddelelser fra Clever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Clever

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye