Nu åbner Landdistriktspuljen for nye projektansøgninger
17.1.2019 10:31:07 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Her er der afsat 6,0 millioner kroner til forsøgsprojekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning eller lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne.
Midlerne vil blive øremærket projekter inden for temaet ”Faciliteter og aktiviteter, der samler landsbysamfundene”. Erhvervsministeriet følger dermed op på en central anbefaling fra Udvalget for levedygtige landsbyer om, at staten med midler fra Landdistriktspuljen understøtter fastholdelse og etablering af fælles faciliteter til forenings- og fritidsliv, fælles mødesteder, begivenheder samt mulighed for deleøkonomiske løsninger i landsbyerne.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Det har været en vigtig prioritet for regeringen at følge op på Udvalget for levedygtige landsbyers anbefalinger fra 2018. Det kan vi fx gøre ved at bruge Landdistriktspuljens muligheder for at aktivere og støtte lokale aktører med gode idéer til at styrke og samle landsbyerne.”
Midler til forskning, information og de små øsamfund
Til forsknings- og informationsprojekter, der skal belyse landdistrikternes udviklingsvilkår og informerer om udviklingsmulighederne i landdistrikterne, er der i år afsat 3,0 millioner kroner.
Temaet for forsknings- og informationsprojekter er i år ”Understøttelse af landsbyerne med fokus på anbefalingerne fra Udvalget for levedygtige landsbyer”.
Til at støtte projekter, der sikrer og forbedrer levevilkårene i de 27 små øsamfund, er der i første runde afsat 2,5 millioner kroner.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Landdistriktspuljen giver et rigtig godt tilskud til, at lokale ildsjæle kan realisere deres ideer og gøre en forskel i deres lokalsamfund. Derfor er jeg meget tilfreds med, at regeringen også i år prioriterer midler til at støtte aktiviteterne i landdistrikterne og på de små øer.”
Ansøgninger skal være Erhvervsstyrelsen i hænde inden 14. marts kl. 12.00.
Landdistriktspuljens anden ansøgningsrunde med støtte til forsøgsprojekter og projekter på de små øer åbner til sommer medansøgningsfrist i efteråret.
For yderligere oplysninger:
- Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Erhvervsstyrelsen på tlf. 41 71 78 97 (alle hverdage kl. 10-12) eller på landdistriktspulje@erst.dk.
- Har du spørgsmål til erhvervsminister Rasmus Jarlov, kan du kontakte presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, tlf. 91337097 / divipe@em.dk.
Nøgleord
Links
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
