headspace

Nu åbner headspace i Gladsaxe

Del
Det Sociale Netværk/headspace Danmark slår i dag dørene op til det nye headspace-center i Gladsaxe. Centeret ligger på Gladsaxevej 315 og er åbent for alle børn og unge mellem 12 og 25 år, der har brug for nogen at tale med.

Gladsaxes borgmester i Gladsaxe Kommune, Trine Græse, har fra begyndelsen givet headspace sin store opbakning, og der har gennem hele processen op til åbningen været et rigtig godt samarbejde mellem headspace og Gladsaxe Kommune.

”Det betyder meget for Gladsaxe, at vores unge nu har et sted at komme hen, hvor de kan møde lyttende og fordomsfrie ører. Et sted, hvor de bliver set, mødt og hørt. Jeg tror det kommer til at have en meget positiv effekt på de unge i Gladsaxe,” siger Trine Græse.

Placeringen på Gladsaxevej 315 er central i Gladsaxe, og det nye center ligger samtidig ved siden af FGU Nord, hvor der går elever, som er i målgruppen for headspace. Og de øvrige headspace-centre i Storkøbenhavn har tidligere haft besøg af en del unge fra Gladsaxe.

”Derfor glæder det mig naturligvis, at vi nu kan give dem et lokalt headspace tilbud med en så central placering. Samtidig vil jeg gerne rette en stor tak til Gladsaxe Kommune og borgmesteren, der har vist en utrolig opbakning til og velvilje over for at få headspace til byen, og som bakker fuldt og helt op om civilsamfundets arbejde på dette område,” siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

I centeret er der ansat to ungerådgivere, og nu skal der rekrutteres frivillige. Hvis du er interesseret i at blive frivillig i headspace Gladsaxe eller har spørgsmål vedrørende centret, kontakt gerne centerchef Tine Broomé på mobil: +45 2597 2462, email: tb@headspace.dk.

Kontakter

Vedhæftede filer

Information om headspace

headspace
headspace



Om headspace
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace er fysisk til stede i en lang række danske byer og er tilgængeligt online via chatfunktionen på headspace.dk

headspace har en række centre landet over, hvor unge mellem 12-25 kan dukke op uden forudgående aftale og tale om alt, der ligger dem på sinde. headspace hjælper årligt over 9000 unge mennesker på landsplan. Det er blevet til 46.000 unge, som headspace har hjulpet godt videre i livet siden 2013.

Du kan læse mere om headspace på vores hjemmeside: www.headspace.dk

Følg pressemeddelelser fra headspace

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra headspace

Unge i mistrivsel går for længe, inden de opsøger hjælp21.6.2023 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse

Aldrig før har der været så mange muligheder for rådgivning, hvis man er ung og har ondt i livet eller møder bump på vejen, men samtidig viser spritnye tal fra headspace, at mere end halvdelen af de unge, der opsøger headspace, går for sig selv i mere end 12 måneder, inden de opsøger hjælp. Og desværre bliver dem, der opsøger headspace, også stadigt yngre. Derfor er der brug for at prøve noget nyt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye