Nu åbner Danmarks største landvindmøllepark

Elbiler, varmepumper og elektrificering af danske virksomheder er vigtige brikker i den grønne omstilling, og det kræver fortsat udbygning af grøn og ikke mindst billig strøm. Vind og sol står i dag for knap 50 procent af den samlede elproduktion i Danmark. Med åbningen af Thorup-Sletten tager Danmark endnu et kæmpe skridt i retningen mod et fossilfrit samfund og vores fælles ambition om en reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
En stolt nordjysk erhvervsminister
Erhvervsminister Simon Kollerup (S), der selv tidligere har besøgt vindmølleparken er i dag en stolt nordjysk erhvervsminister:
- Thorup-Sletten Vindpark er rigtig godt eksempel på, at vi i Danmark er langt fremme, når det gælder grøn energi. Det gør mig både som erhvervsminister og nordjyde rigtig stolt, at Nordjylland nu kan prale af at have Danmarks største landvindmøllepark, som kan lave grøn strøm til 65.000 husstande. Vi har i regeringen sat en ambitiøs målsætning om at reducere vores CO2-udledning med 70%, og vi arbejder benhårdt sammen med erhvervslivet på gøre den ambition til virkelighed, selvom det er en svær opgave. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi når en ny grøn milepæl i dag. Jeg er sikker på at de friske nordjyske vinde får de mange nye vindmøller til at snurre, så de puster grønt lys i en masse hjem rundt omkring.
CEO i Eurowind Energy A/S Jens Rasmussen er ligeledes en stolt over den nye vindmøllesparks bidrag til den grønne omstilling.
- Med indvielsen af Thorup-Sletten kommer vores samlede portefølje af vind og sol op på en årlig elproduktion på næsten 1.000 GWh, der svarer til 250.000 husstandes årlige strømforbrug. Vi er selvfølgelig stolte af, at vi på den måde er væsentlige bidragsydere til Danmarks grønne omstilling og ambitionen om et mere klimavenligt Danmark, siger Jens Rasmussen.
Med 18 møller, som måler 150 meter og har en effekt på 4,3 MW, er parken nu Danmarks største. Med ni møller placeret i Vesthimmerland og ni møller i Jammerbugt kommune kan 65.000 nordjyder nu se frem til mere grøn strøm i stikkontakten.
Understøtter Norlys' grønne ambition og målsætning
Norlys er en andelsejet energi- og telekoncern, og den nye landvindmøllepark er i høj grad med til at understøtte Norlys' grønne ambition.
- Som en andelsejet virksomhed vil Norlys være med til at definere fremtiden for det danske samfund, som bevæger sig i en grønnere og mere digital retning. Derfor er vi også meget tilfredse med, at vores investering i og medejerskab af Eurowind Energy nu foldes så markant ud og netop understøtter Norlys’ ambition og målsætning, siger CFO i Norlys og bestyrelsesformand for Eurowind Energy A/S, Gert Vinther Jørgensen.
Danmarks største vindmøllepark, Thorup-Sletten, har været ni år undervejs, og selvom det ambitiøse projekt har været krævende, så står ejerne tilbage med et resultat, de er stolte af. Det gode samarbejde fortsætter da også, for Norlys og Eurowind har allerede nye og endnu større grønne projekter i pipelinen hele tiden med øje for, at det også skal være en god forretning.
CFO i Norlys og bestyrelsesformand i Eurowind Energy A/S Gert Vinther Jørgensen fortsætter:
- En af vores kernekompetencer i Norlys ligger inden for infrastruktur, der dagligt understøtter danskernes hverdag, og det er et løfte til vores ejere, at den hverdag skal blive grønnere. Det skal dog også være en kommerciel bæredygtig forretning, og med Vindpark Thorup-Sletten, og de kommende projekter, ser vi faktisk, at det er lykkedes for os både at være grønne og økonomisk rentable.
Fakta om Thorup-Sletten
- Vindpark Thorup-Sletten er opført af Eurowind Energy A/S og oprindeligt udviklet i samarbejde med GK Energi fra Nibe
- Norlys ejer 50 pct. af Eurowind Energy A/S, som står for koncernens udbygning af vind- og solenergi
- Norlys er Danmarks største forbrugerejede integrerede energi- og telekoncern med over 1,5 mio. kundeforhold og over 700.000 andelshavere
- Eurowind Energy A/S er en førende europæisk udvikler og operatør af vedvarende energiprojekter. Eurowind Energy A/S har allerede 1,3 GW af vind og sol i drift og yderligere 8,3 GW i pipeline i en række europæiske lande
- Vindparken er placeret ved Thorup-Sletten nordvest for Aggersund og ligger i både Jammerbugt- og Vesthimmerlands Kommune
- Thorup-Sletten bliver Danmarks største vindpark på land og er allerede i drift
- De 18 nye møller er ligeligt fordelt mellem de to kommuner og har en samlet effekt på ca. 77 MW
- Vindparken producerer årligt 262 GWh strøm svarende til 65.000 husstande elforbrug
- De nye vindmøller er af typen Siemens Gamesa SWT 4,3-130 DD
- Vindparken har været undervejs siden 2011, og projektet blev godkendt af Jammerbugt Kommune og Vesthimmerlands Kommune i 2018. I februar 2020 gik den første mølle i drift
- 5 af vindmøllerne ejes af lokale lodsejere hvoraf en mølle ejes af et vindmøllelaug bestående af 128 af vindparkens naboer på baggrund af køberetsordningen
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Links
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
September lægger ud med flere høje prisudsving10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag topper den rene elpris med 2,05 kr/kWh, men byder samtidig på priser ned til 0,58 kr/kWh. Det er langt fra første gang i denne måned, at elprisen svinger med mere end én krone, og det vil vi se mere til i fremtiden.
Sidste år var der ansøgningsstorm: Fra i dag kan vognmænd igen søge støtte til at skifte til el3.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag formiddag åbner Vejdirektoratet for ansøgninger til puljen til omstillingen af den tunge vejtransport, og som noget nyt kan vognmænd nu også søge om støtte til leasing af ellastbiler. Derfor forventer Norlys, at de mere end 300 mio. kr. forsvinder endnu hurtigere denne gang.
Norlys vinder stort udbud og skal levere medarbejderbredbånd til 10.000 offentligt ansatte2.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys har for første gang vundet et SKI-udbud om teleydelser og vil fra 2026 være hovedleverandør af medarbejderbredbånd til over 10.000 ansatte i staten og kommuner.
Norlys med advarsel til kunder: Svindel-sms’er er i omløb29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukendte bagmænd har de seneste dage udgivet sig for at være Norlys og truet med at lukke for strømmen hos modtagerne. SMS’erne er falske og har desværre givet længere ventetid hos kundeservice.
Norlys’ fiberselskab, Sinal, får myndighedernes ja til køb af 135.000 fiberadresser27.8.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet giver en betinget godkendelse af Norlys’ fiberselskab, Sinals, køb af fibernettet i trekantområdet. Godkendelsen betyder, at Sinal kan overtage EWII’s fibernet, når Norlys’ kundeforretning har stoppet det nuværende samarbejde med syv antenneforeninger i trekantområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum