Nu åbner Danmarks første udbud af CO2-lagringstilladelser
12.8.2022 08:16:29 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse

Fra den 15. august 2022 kan der søges om tilladelser til efterforskning og lagring af CO2 i et afgrænset område i den danske del af Nordsøen. Det udbudte område ligger i Nordsøen på dansk kontinentalsokkel vest for 6 grader 15’ øst og nord for 56 grader 00’ N er afgrænset på vedlagte kort.
Energistyrelsen offentliggør med invitationen vilkårene for at søge om tilladelser i medfør af undergrundslovens § 23 til geologisk lagring af CO2. Ansøgninger skal være Energistyrelsen i hænde senest den 1. oktober 2022.
Det samlede udbudsmateriale kan hentes senere i dag på Energistyrelsens hjemmeside.
Udbuddet følger op på Klimaaftalen
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgik den 30. juni 2021 aftale om En køreplan for lagring af CO2.
Det fremgår heraf, at fangst og lagring af CO2 (CCS) spiller en væsentlig rolle i at indfri de nationale klimamål, idet CCS-teknologien kan bidrage til at reducere udledninger, der ellers er vanskelige at reducere på anden vis. CCS kan samtidig bruges til at skabe negative emissioner.
Aftalen blev fulgt op med en aftale om rammevilkårene for CO2-lagring af 21. juni 2022. Det fremgår af aftalen, at staten som udgangspunkt indgår med et ejerskab af tilladelser til alle danske CO2-lagre.
Udbuddet af tilladelser til CO2-lagring i Nordsøen er således et skridt på vejen mod implementeringen af aftalerne om CCS-strategien.
Fakta:
- Udbuddet af tilladelser til CO2-lagring i Nordsøen er det første af sin art i Danmark.
- Udbuddet indrettes, så der årligt kan søges om tilladelser i det udbudte område.
- Tilladelser gives i første omgang til efterforskning i op til 6 år. Hvis der konstateres en egnet lokalitet til CO2-lagring, kan tilladelsen forlænges i op til 30 år mhp. lagringsvirksomhed.
- Der er gennemført en strategisk miljøvurdering af planen for udbuddet, så det sikres, at lagring foregår miljømæssigt forsvarligt.
- Konkrete lagringsprojekter, boringer m.v. skal desuden miljøvurderes konkret.
Kontakt:
Kontorchef Henrik Sulsbrück, hesu@ens.dk, +45 33 92 66 86
Specialkonsulent Jesper Brandrup, jbr@ens.dk, +45 33 92 72 98
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkBilleder

Links
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
