NSM ønskede mere end blot et produkt
30.5.2022 12:17:15 CEST | OK | Pressemeddelelse

NSM A/S i Kolding skiftede i 2020 det daværende kølesmøremiddel ud med et nyt og valgte dermed også ny leverandør. Energiselskabet OK leverer det nye kølesmøremiddel, der kommer fra tyske Rhenus Lub, som OK er forhandler af i Danmark. Dog var det ikke kun kvaliteten på kølesmøremidlet, NSM A/S valgte ny leverandør ud fra. Det var en kombination af produkternes egenskaber, samt den rådgivning og service, OK tilbyder.
”Vi var egentlig ikke utilfredse med vores tidligere leverandør, men vi havde et ønske om en leverandør, som ud over at levere mærkningsfrie kølesmøremidler, også kunne levere service og sparring omkring produkterne. Ud over at sælge produktet, sørger OK også for, at det fungerer så optimalt på maskinerne som muligt,” siger Lars Navne, Team Manager hos NSM.
Øget fokus har givet besparelser
NSM er underleverandør til fødevare- og medicinalindustrien og laver blandt andet emner, der indgår i prøveudstyr til mejerier og bryggerier samt renseenheder til medicinalvirksomheder.
NSM har med det nye kølesmøremiddel samt større fokus oplevet besparelser på produktet.
”Det er svært at sige præcis hvor meget, da produktionen har ændret sig i løbet af den tid, OK har leveret, men vi har helt sikkert haft et lavere forbrug på de maskiner, som kører,” siger Steen Brandborg Christensen, som også er Team Manager hos NSM.
Den rette rådgivning er nødvendig af flere årsager.
”Vi har eksempelvis nogle maskiner af ældre dato, hvor vi har brug for hjælp til at finde ud af, hvilket produkt der skal på,” siger Steen Brandborg Christensen.
Forståelse og respekt er vigtig
”Der er en forståelse og respekt for hinandens problemstillinger og en vilje til at løse de udfordringer, der opstår, når man har med kølesmøremidler at gøre. Vi kendte OK fra en tidligere arbejdsplads og ville gerne have det partnerskab, som opstår, når man opbygger en stærk relation gennem flere års dedikeret arbejde,” siger Lars Navne.
”Teori og praksis spiller ikke altid sammen i forhold til bearbejdning af emner og brug af kølesmøremidler. Derfor er det ekstra vigtigt med en leverandør, der jævnligt kigger forbi og tjekker op på blandingsforhold, laver analyse osv. Samtidig får medarbejderne, der arbejder ved maskinerne, gode råd omkring kølesmøremidlet, og det har også værdi,” supplerer Steen Brandborg Christensen.
Fakta om NSM
- Leverandør af udstyr til fødevare- og medicinalbranchen
- Specialiseret i spåntagende bearbejdning og svejsning af superalloy materialer såsom syrefast stål, hastelloy og super duplex
- Kvalitet og levering på absolut højeste niveau
- Sparringspartner i procesudvikling og designfasen med nogle af branchens mest krævende
- Mere end 40 års erfaring i branchen med en moderne maskinpark.
Kontakter
Anne DyrholmKommunikationskonsulent
ady@ok.dkBilleder







Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Nu er strømmen igen billigst om natten31.10.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er på vej, dagene bliver kortere og solcellerne producerer mindre strøm. Det vender op og ned på døgnets elpriser, så de billigste timer igen skal findes om natten. Det vil sandsynligvis vare ved indtil marts.
Danskerne betaler mindre for el trods markant højere priser29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske elkunder skal have færre penge op af lommen i år, selvom strømmen er blevet markant dyrere. Det skyldes elafgiften, der er sænket til et historisk lavt niveau i år.
Kulden presser batteriet: Sådan får du længst rækkevidde i elbilen om vinteren26.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterkulden kan forkorte elbilens rækkevidde med knap en tredjedel. Men heldigvis er det nemt at gøre turen i elbil mere effektiv i vintermånederne. Med disse tips får du flere kilometer i elbilen, før du skal lade, og det kan spare dig mange penge om året.
Elprisen dykker i weekenden: Især nætterne bliver billige23.10.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Oktober har indtil videre været den dyreste måned siden energikrisen i 2022. Men i weekenden kan du få strøm til billige penge, viser prognoser. Allerbilligst bliver strømmen natten til søndag, hvor en almindelig elbil kan oplades for under 15 kroner.
Sådan gør du boligen klar til kulden og sparer på varmen22.10.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinterkulden kan hurtigt sætte gang i varmeforbruget. Men med nogle enkle greb kan du holde bedre på varmen og undgå at bruge mere energi end nødvendigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
