NRGi indgår klima-partnerskab med Sampension
7.7.2021 09:00:00 CEST | NRGi | Pressemeddelelse

NRGi-koncernen og pensionsselskabet Sampension har netop indgået en partnerskabsaftale. Med aftalen overtager Sampension 49 pct. af aktierne i NRGi’s vindmølle- og solcelleprojekter for et trecifret millionbeløb. En aftale, der styrker grundlaget for at investere i, drive og udvikle nye vedvarende energiprojekter betydeligt.
”Vi har en klar ambition om at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling. I den forbindelse er vi glade for at kunne byde velkommen til Sampension som ny medejer af vores nuværende og kommende projekter inden for vedvarende energi. Sampension er en solid organisation med stærke samfundsambitioner, der matcher vores egne. Jeg er sikker på, at vi sammen kan løfte ambitionerne og arbejdet mod en grønnere fremtid til nye højder, fastslår Jacob Vittrup,” adm. direktør i NRGi.
Med aftalen investerer pensionsselskabet i at blive medejere af NRGi Renewables. NRGi Renewables ejer og driver i dag 22 vindmøller fordelt i Jylland samt en solcellepark, og kan producere el, for hvad der svarer til 78.000 husstandes årlige forbrug.
”Med investeringen har vi fundet en kompetent partner, der kan være med til at sikre en langsigtet og klimavenlig forretning. Vi glæder os til et samarbejde, der gensidigt styrker mulighederne for at drive en del af den nødvendige omstilling,” siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.
Aftalen gør det muligt at intensivere fokus på forretningen og den grønne omstilling. Aftalen skal nu godkendes af konkurrencemyndighederne.
”Vi er godt i gang med at eksekvere på ambitionerne og har for nylig idriftsat vores nyeste vindmøllepark ved Thisted. Men vi fortsætter arbejdet med at etablere nye vedvarende energiprojekter. Og med aftalen her vil der være øgede muligheder og kræfter til at investere i den nødvendige omstilling af vores energisystem til gavn for os alle, slutter Jacob Vittrup.
Om NRGi
NRGi arbejder for den grønne omstilling i Danmark - og for en bedre fremtid. Vi er ejet af 220.000 andelshavere og består af 1.500 engagerede medarbejdere, som bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark.
Om Sampension
Sampension er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder både arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. Sampension er Danmarks tredje største pensionsselskab.
Kontakter
Michael CarlsenKommunikationsdirektør - Sampension
Tlf:29494685mca@sampension.dkAnders RasmussenSenior kommunikationsrådgiver - NRGi
Tlf:2535 7449anra@nrgi.dkBilleder
Information om NRGi
NRGi er en forkæmper og accelerator for den grønne omstilling i Danmark - og for en bedre fremtid. Vi er ejet af 220.000 andelshavere og består af 1.500 engagerede medarbejdere, som alle bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
På 10 år har 558 projekter fået støtte: Nu åbner NRGi Puljen igen31.3.2026 08:06:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. april kan foreninger, organisationer og virksomheder i Østjylland søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker elektrificeringen og gavner klimaet. Samtidig kan puljen i år fejre 10-års jubilæum.
Fra 1. april bliver det billigere at være elkunde27.3.2026 07:48:51 CET | Pressemeddelelse
Nu kan elkunder se frem til en lavere elregning. Fra 1. april skifter landets netselskaber til sommertariffer, og det gør det billigere at få transporteret strøm gennem elnettet og hjem til stikkontakterne.
Elprisen rammer nul kroner midt på dagen12.3.2026 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Torsdag midt på dagen falder elprisen til nul kroner i flere timer. Høj strømproduktion fra sol og vind kombineret med lavere efterspørgsel presser prisen i bund.
Tøvejret afslører boligskader: ”Det kan skabe store problemer”27.2.2026 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med sne, hård frost og nu tøvejr har mange boliger været hårdt presset af vejret. Det får NRGi til at opfordre landets boligejere til at tjekke deres hjem for skader og overveje, om huset er klar til de næste vejrmæssige udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

