Novo Nordisk klar til at hjælpe med at teste for COVID19
Region Hovedstaden meldte torsdag ud, at man nu er klar til dagligt at teste 2.500 mennesker for COVID19, fordi man nu kan se på beholdningen, at der er udstyr og kapacitet nok til at tilbyde 2.500 om dagen i ca. to uger frem.
”Når vi tør skrue op for test, er det jo fordi vi nu ser mere positivt på forsyningen af tests fremadrettet, blandt andet fordi vi har et godt samarbejde med universiteterne og private. Jeg er meget stolt over, at det på mindre end en uge er lykkedes for Rigshospitalet at få et samarbejde med Novo Nordisk på benene. Det kommer til at gøre en stor forskel i bekæmpelsen af COVID19,” siger Sophie Hæstorp Andersen (S), der er taknemmelig for de mange medarbejdere på Novo Nordisk, der har meldt sig til at hjælpe – også i weekender og i påsken.
Lars Wichmann Madsen, funktionschef i forskning og udvikling hos Novo Nordisk roser samarbejdet:
”Et hurtigt og effektivt samarbejde med Rigshopitalet betyder nu, at vi er klar til teste for coronavirus hos Novo Nordisk. Vi går i gang med at teste fra i dag , hvor en række medarbejdere fra vores forskningsafdelinger i Måløv har meldt sig til at bidrage til kampen mod corona, så vi sammen med personale fra det danske sundhedsvæsen kan være med til at øge kapaciteten for tests i den kommende tid”.
Personoplysninger sikres
Vicedirektør på Rigshospitalet Per Jørgensen, der står bag aftalen, forklarer, at podeprøverne naturligvis sikres, så der ikke sendes personoplysninger udenfor hospitalet.
”Testene bliver registeret på Rigshospitalet, og derefter bliver de inaktiveret, så de ikke udgør en smitterisiko, og inden de sendes til Novo Nordisk laboratorium, bliver prøverne anonymiseret.”
Novo Nordisk arbejder sammen med en række eksterne leveradører på at kunne øge kapaciteten af testmaterialer hurtigt.
”Testene udføres efter samme metode som på Rigshospitalet, men testmaskiner og kits er fra andre leverandører end på hospitalerne i Danmark, så det ikke er det samme udstyr, der bruges. Ellers ville vi jo være lige vidt,” siger Per Jørgensen.
Alle analyser udføres af laboranter ansat på Novo Nordisk, og som frivilligt har meldt sig til at deltage i kampen mod corona. Lønninger og laboratorieomkostninger afholdes af Novo Nordisk.
Personale tester weekender og påske
Novo Nordisk arbejder på at kunne køre med maksimal kapacitet i 2-holds skift med back up – også hen over weekender og påske.
Første tests kører lørdag, hvor Novo Nordisk modtager og analyserer de første faktiske patientprøver.
Yderligere info
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på 7020 9588
- Vicedirektør på Rigshospitalet Per Jørgensen via pressekonsulent Jesper Sloth Møller på 5144 6367
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
Kendte buslinjer begynder at køre om natten i weekenden27.6.2025 10:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 29. juni begynder tre af Region Hovedstadens passagertunge S-buslinjer 200S, 400S og 500S at køre om natten i weekenden. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for borgerne at tage bussen hjem – også om natten.
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
Større sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienter med psykisk sygdom18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal det være nemmere for patienter at få den rette hjælp – uanset om det gælder krop, sind eller begge dele. Region Hovedstaden lægger nu psykiatri og somatik sammen for at kunne tilbyde mere helhedsorienterede og sammenhængende forløb.
Lindring af døende skal løftes i Nordsjælland17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsklynge Nord har netop besluttet at give 2,2 mio. kroner til et løft af sundhedspersonalets kompetencer i forbindelse med basal palliation. Midlerne gives til kursusforløb for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på tværs af sundhedsvæsnet i Nordsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum