Novo Nordisk Fonden uddeler 203 mio. kr. til planteforskning, der skal kickstarte den næste grønne revolution

Verdens fødevareproduktion står over for enorme udfordringer inden for de næste årtier. Frem mod 2050 skal yderligere 2 milliarder mennesker brødfødes, og kombineret med stigende indkomster forventer FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), at efterspørgslen på fødevarer vil stige med ca. 50%. Det stiller nye krav til landbrugets produktivitet og er udgangspunktet for Collaborative Crop Resilience Program (CCRP) – et nyt 6-årigt dansk og amerikansk forskningsprojekt, som Novo Nordisk Fonden støtter med 203 mio. kr.

Bevillingen er den hidtil største enkeltbevilling til et forskningsprojekt inden for landbrug i Danmark.

”Med dette projekt vil forskerne for første gang grave dybere i den biologi, der ligger bag hvordan planters rødder og blade fungerer sammen med bakterier. Det kan reducere brug af gødning og pesticider ved at udnytte bakteriernes egenskaber. Målet er at skabe et mere effektivt og bæredygtigt landbrug og bane vejen for den næste grønne revolution,” siger Claus Felby, chef for Life science forskning for bæredygtig udvikling og anvendelse i industrien, Novo Nordisk Fonden.

Projektet gennemføres af forskere fra Københavns Universitet, North Carolina State University, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, som hver især har styrker inden for landbrugsforskning eller biologisk forskning. Projektet består af tre delprojekter.

1. MATRIX vil fokusere på de mange, men i ringe grad studerede, interaktioner mellem planter og mikrober over jorden.
2. INTERACT vil fokusere på de gensidigt fordelagtige interaktioner mellem planter og mikrober under jorden.
3. InRoot vil skabe viden og værktøjer til videnskabeligt baseret udvikling af nye afgrøder og tilhørende mikrobielle interventioner.

”Med denne bevilling kan vi nu udforske helt basale ubesvarede spørgsmål om mekanismerne, der styrer samspillet mellem planter og de jordbundsmikrobielle samfund. Kombinationen af forskellige ekspertiser åbner desuden muligheder for at levere forskning på topniveau. I international sammenhæng er det et unikt program,” siger Jens Stougaard, professor ved Aarhus Universitet og leder af InRoot-delprojektet.

”Ny viden om interaktionen mellem planter og de mikrober, der lever på, i eller i nærheden af dem, vil hjælpe os med at udnytte disse interaktioner og beskytte afgrøder mod tørke, ekstreme temperaturer, insekter, patogener og andre stressfaktorer. Målet er at udvikle forudsigende modeller for jordbund, planter og mikrober, der globalt og i realtid kan bruges som beslutningsværktøj til at reducere landbrugsrisici og forbedre udbytterne,” siger Amy Grunden, professor, North Carolina State University. Hun er forsøgsansvarlig og formand for CCRPs styregruppe, som overordnet styrer de sammenkoblede projekter.

CCRP er dermed en helt ny tilgang til at videreudvikle landbruget, hvor det ikke er afgrøderne men derimod mikroorganismerne omkring dem, der skal under lup. Konkret handler det om at se på op mod 1.000 forskellige bakterier og analysere, hvordan de interagerer med en afgrøde. Denne nye viden om forholdet mellem planter og bakterier vil gøre det muligt at forbedre eksisterende afgrøder og på længere sigt skabe en langt mere bæredygtigt landbrugsproduktion, som både giver større udbytte og bedre kan imødegå trusler fra fx klimaforandringer. Dette forskningsområde er kommet i fokus i de seneste årtier, men det er først nu, at de nødvendige værktøjer til at bedrive forskningen er blevet tilgængelige.

”CCRP er en enestående mulighed for at opnå en basal systemforståelse for mikrober og planters sammenspil under komplekse miljøforhold. Forståelsen er nødvendig, hvis en grønnere planteproduktion skal drage maksimal nytte af samspillet mellem mikrober og planter,” siger Mette Nicolaisen, lektor ved Københavns Universitet og leder af INTERACT-delprojektet, og tilføjer:

”Det er også en oplagt mulighed for at manifestere dansk forskning inden for plante-mikrobe-interaktioner på den internationale scene. Et initiativ som dette vil kunne tiltrække de klogeste hoveder inden for feltet i en samlet dansk indsats mellem tre af de store universiteter i landet.”

Lars Hestbjerg Hansen, professor ved Københavns Universitet og leder af MATRIX-delprojektet, siger: ”Dette projekt, og den ekspertise de forskellige aktører bringer ind i det, kan bane vejen for at løse nogle af de meget konkrete udfordringer, vi globalt står overfor. Vi håber, at projektet kan være med til at skabe løsninger for landbrugssektoren, der bidrager til grønnere produktionsmetoder, som også er økonomisk bæredygtige.”

Tilgangen kan sammenlignes med LEGO-klodser. Grundlæggende handler det om at blive klar over, hvilke klodser er på marken og hvordan de hænger sammen. Dernæst kan man se på, hvordan LEGO-klodserne kan sættes sammen til noget, der er større og stærkere end de enkelte klodser. Og det rummer et kæmpe potentiale for at forbedre landbrugets produktivitet.

Projektet udfører offentlig forskning, og den viden, der skabes, vil dermed være tilgængelig for alle. Andre vil så kunne arbejde videre med den første basisviden og skabe ny viden og løsninger oven på dette udgangspunkt. Projektet gennemgøres på forsøgsmarker, primært i Danmark og North Carolina, USA.