Novo Nordisk Fonden støtter Royal Run igen i 2020
30.10.2019 09:04:54 CET | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse
Når deltagerne i Royal Run næste år snører løbeskoene og deltager i den tredje udgave af det populære løb, bliver det igen med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Fonden har bevilget 2,5 mio. kr. til afholdelse af Royal Run i 2020, der afvikles 1. juni (2. pinsedag) i byerne Sønderborg, Aalborg, Odense og København/Frederiksberg.
”Royal Run er blevet et event, der samler folk og får mennesker i alle aldre til at bevæge sig. Med støtten til løbet ønsker vi at bidrage til at øge interessen for motion og derigennem forbedre folkesundheden i Danmark. Vi håber, at rigtig mange – gengangere såvel som debutanter – har lyst til at deltage i løbet i 2020,” siger Steffen Lüders, kommunikationschef, Novo Nordisk Fonden.
Royal Run overgik i 2019 alle forventninger med over 82.000 tilmeldinger. For 28 pct. af deltagernes vedkommende var det første gang, de deltog i et motionsløb.
Ligesom foregående år vil H.K.H Kronprinsen og H.K.H Kronprinsessen deltage i løbet i 2020. Ligeledes vil der igen i 2020 i ugerne op til løbet på lokalt plan og i samarbejde med lokale idrætsforeninger blive arrangeret Royal Run-aktiviteter for at involvere så mange danskere som muligt; herunder tiltag i børnehaver, på plejehjem, skoler og andre institutioner.
Royal Run blev afholdt første gang i 2018 i anledning af Kronprinsens 50-års fødselsdag. Dengang havde flere end 70.500 deltagere snøret løbeskoene. Grundet den store succes besluttede kongehuset at fortsætte løbet med støtte fra eksterne samarbejdspartnere. Novo Nordisk Fonden støttede også Royal Run 2019 med 2,5 mio. kr.
Kontakter
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 20 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden fortsætter og udvider indsatsen for at forstå sygdommes genetiske mekanismer på Broad Institute i samarbejde med danske forskere30.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har bevilget 53 mio. USD til at videreføre og udvide Novo Nordisk Foundation Center for Genomic Mechanisms of Disease på Broad Institute of MIT and Harvard i Massachusetts, som ledes af direktør Kasper Lage.
Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvanteteknologi4.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
Ingen lette løsninger: Europæiske forskningskonsortier går sammen om store udfordringer10.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni nye bevillinger fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme skal støtte ambitiøs forskning i svampesygdomme, kardiometaboliske sygdomme, jordbundssundhed og biologiske systemer ude af ligevægt. Med programmets europæiske udvidelse samler årets bevillinger stærke forskergrupper og forskelligartet ekspertise på tværs af Europa i arbejdet med at skabe ny viden om store videnskabelige udfordringer.
Nyt europæisk initiativ skal sætte skub i udviklingen af nye behandlinger til kardiometaboliske sygdomme19.6.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden støtter et nyt paneuropæisk initiativ, der skal styrke udviklingen af behandlinger til kardiometaboliske sygdomme. Initiativet adresserer en af de største udfordringer inden for sundhedsforskning i dag: At omsætte lovende forskningsresultater til konkret behandling for mennesker, der lever med kardiometaboliske sygdomme.
Forskning på tværs af Europa skal skabe ny løsninger på sygdomsbekæmpelse, klimaudfordringer og ressourceknaphed23.4.2026 06:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens Challenge Programme støtter udviklingen af ny viden, der kan bidrage til at løse nogle af de største samfundsudfordringer inden for menneskers og planetens sundhed. Med en samlet bevillingsramme på op til 600 mio. kr. er fire nye temaer nu åbne for ansøgninger fra tværfaglige forskerhold i hele Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
