Novo Nordisk Fonden skærper fokus på sundhed og bæredygtighed i ny 2030-plan
12.4.2022 08:00:00 CEST | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse
Hvordan forbedrer vi vores beredskab over for fremtidige pandemier? Hvordan forebygger og behandler vi sygdomme såsom svær overvægt, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme bedre? Og hvordan accelererer vi den grønne omstilling af vores landbrug og fødevareproduktion, mens vi samtidig bremser klimaforandringerne?
Disse spørgsmål er centrale i en ny plan for Novo Nordisk Fondens arbejde frem mod 2030.
”Både corona-pandemien, diabetesudbredelsen og klimaforandringerne understreger behovet for en global indsats i forhold til at sikre menneskers sundhed og få sat skub i den grønne omstilling,” udtaler Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden.
Han tilføjer: ”Samtidig har invasionen af Ukraine udstillet vores afhængighed på både energi- og fødevareområdet og vist, at der hurtigt bør udvikles bæredygtige alternativer til at sikre vores fødevare- og forsyningssikkerhed. Det er nogle af de centrale problemstillinger, vi vil adressere de kommende næste år.”
På sundhedsområdet vil fonden bl.a. fokusere på forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme som svær overvægt, type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme, der truer folkesundheden i lande over hele verden og er den førende årsag til dødsfald globalt.
”Vi er blevet væsentlig bedre til at behandle disse sygdomme, men der er stadig meget, vi mangler at lære om, hvorfor nogle mennesker udvikler disse sygdomme, mens andre ikke gør. Øget viden på dette område kan også bidrage til at skabe øget lighed i sundhed, både i Danmark og globalt. Et andet presserende sundhedsbehov er et forbedret beredskab over for nye viruspandemier og stigende antibiotikaresistens,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
På bæredygtighedsområdet er en af de presserende udfordringer, hvordan vi skal brødføde en stigende verdensbefolkning, samtidig med at vi afbøder yderligere klimaforandringer.
I de kommende år vil Novo Nordisk Fonden derfor støtte yderligere op om forskning og innovation, der kan accelerere den grønne omstilling i bl.a. vores landbrug og fødevareproduktion, mens vi samtidig udvikler viden og teknologier, der bidrager til at bremse klimaforandringerne. Det kan fx være udvikling af teknologi og metoder til at indfange, lagre og genanvende CO2 som et værdifuldt råmateriale.
Dansk life science i verdensklasse
Forskning, innovation og ny teknologi er selve grundlaget for, at samfundet kan gennemføre den grønne omstilling og skabe store landvindinger på sundhedsområdet. Derfor vil fonden arbejde for et dansk life science-miljø i verdensklasse ved at understøtte hele værdikæden – lige fra naturfaglig dannelse og uddannelse af børn og unge, over støtte af talentudvikling og etablerede forskere på universiteterne til etablering af nye forskningsbaserede start-up virksomheder. Derudover vil fonden støtte etablering af forskningsinfrastruktur, der kan bruges både af forskere og erhvervsliv til at skabe og opskalere nye løsninger og produkter.
Danmark er et naturligt omdrejningspunkt for fondens bevillinger, men der vil i de kommende år være et øget internationalt fokus i aktiviteterne.
”Globale udfordringer kræver globale løsninger og internationalt samarbejde. Derfor vil fonden i de kommende år søsætte flere storstilede satsninger med inddragelse af større samarbejdspartnere, hvor der arbejdes på tværs af sektorer, forskningsdiscipliner og landegrænser,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Novo Nordisk Fonden forventer at nå et årligt bevillingsniveau på over 10 mia. kr. frem mod 2030.
Se film med Mads Krogsgaard Thomsen, der fortæller om Novo Nordisk Fondens nye strategi her.
Fokusområder i Novo Nordisk Fondens bevillinger frem mod 2030:
|
Sundhed Fondens indsats vil være målrettet forskning og innovation, der bidrager til:
Bæredygtighed Fonden vil bidrage til samfundets grønne omstilling ved at understøtte ny viden, teknologi og løsninger, der kan bane vejen for:
Life science-værdikæden Fonden vil bidrage til at skabe et dansk life science-miljø i verdensklasse ved at understøtte hele værdikæden:
|
Kontakter
Christian MostrupPressechefNovo Nordisk Fonden
Tlf:30674805cims@novo.dkInformation om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond etableret i 1924, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at forbedre menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed, og den arbejder ud fra en mission om at fremme forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometabolske og infektionssygdomme, samt bidrage til udviklingen af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden fortsætter og udvider indsatsen for at forstå sygdommes genetiske mekanismer på Broad Institute i samarbejde med danske forskere30.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden har bevilget 53 mio. USD til at videreføre og udvide Novo Nordisk Foundation Center for Genomic Mechanisms of Disease på Broad Institute of MIT and Harvard i Massachusetts, som ledes af direktør Kasper Lage.
Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvanteteknologi4.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
Ingen lette løsninger: Europæiske forskningskonsortier går sammen om store udfordringer10.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni nye bevillinger fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme skal støtte ambitiøs forskning i svampesygdomme, kardiometaboliske sygdomme, jordbundssundhed og biologiske systemer ude af ligevægt. Med programmets europæiske udvidelse samler årets bevillinger stærke forskergrupper og forskelligartet ekspertise på tværs af Europa i arbejdet med at skabe ny viden om store videnskabelige udfordringer.
Nyt europæisk initiativ skal sætte skub i udviklingen af nye behandlinger til kardiometaboliske sygdomme19.6.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden støtter et nyt paneuropæisk initiativ, der skal styrke udviklingen af behandlinger til kardiometaboliske sygdomme. Initiativet adresserer en af de største udfordringer inden for sundhedsforskning i dag: At omsætte lovende forskningsresultater til konkret behandling for mennesker, der lever med kardiometaboliske sygdomme.
Forskning på tværs af Europa skal skabe ny løsninger på sygdomsbekæmpelse, klimaudfordringer og ressourceknaphed23.4.2026 06:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens Challenge Programme støtter udviklingen af ny viden, der kan bidrage til at løse nogle af de største samfundsudfordringer inden for menneskers og planetens sundhed. Med en samlet bevillingsramme på op til 600 mio. kr. er fire nye temaer nu åbne for ansøgninger fra tværfaglige forskerhold i hele Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
