Novo Nordisk Fonden giver 120 mio. til forskning i smitsomme sygdomme i fremmarch

Hvorfor varer nogle bakterielle infektioner ved, mens andre ikke gør? Og hvorfor smitter nogle influenzavira fra svin til mennesker, mens andre ikke gør? Det er nogle af de spørgsmål, som to forskningsprojekter med bevillinger fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme 2019 skal forsøge at besvare.

Fonden har bevilget 120 mio. kroner til to forskningsprojekter, der fokuserer på fremkomsten af nye smitsomme sygdomme (Emerging Infectious Diseases). Projekterne fokuserer på henholdsvis vedvarende bakterielle infektioner og udveksling af influenza A mellem svin og mennesker.

”Vi har valgt at støtte to projekter, som på hver sin måde søger svar på, hvordan vi udvikler nye metoder til at undersøge og behandle smitsomme sygdomme i fremmarch. Begge projekter er karakteriseret ved at fokusere på at opnå ny viden om, hvorfor og hvordan de respektive sygdomme udvikler sig såvel som at arbejde hen imod forbedrede muligheder for diagnostik og behandling,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Biomedicine and Health Research, Novo Nordisk Fonden.

Modeller på vrangen skal sikre bedre behandlingsmuligheder
Den ene bevilling går til professor Helle Krogh Johansen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Rigshospitalet. Hun modtager 60 mio. kroner til projektet Persistent Bacterial Infections (PERFECTION). Forskningen beskæftiger sig med helt grundlæggende spørgsmål om vedvarende (persisterende) bakterielle infektioner: Hvorfor varer nogle infektioner ved? Hvad karakteriserer disse infektioner? Og hvordan forbedrer vi behandlingen? Et eksempel på en vedblivende bakteriel infektion kan været et bensår, der er opstået som komplikation til type 2-diabetes, og som trods relevant antibiotikabehandling er blevet permanent.

For at finde svar på spørgsmålene vil forskerne gøre brug af organoider, som er 3D-modeller, der kan bruges til at undersøge samspillet mellem inficerende bakterier og celler i deres relevante omgivelser, som kan være væv eller organer. Brugen af organoider er ikke nyt i sig selv, men det er den måde, som Helle Krogh Johansen vil bruge modellerne på. De skal nemlig vendes på vrangen for at give forskerne bedre adgang og mere tid til at studere infektionen. Den nye viden, som forskerne får i løbet af projektet, kan omsættes i nye kliniske analyser og undersøgelser, som mere præcist kan anvendes til at forbedre diagnoser og behandlingsstrategier hos patienter med vedvarende infektioner. Dette aspekt af forskningen er meget vigtigt for Helle Krogh Johansen.

”Fra min kliniske dagligdag som overlæge på Rigshospitalet ved jeg, at vedvarende bakterielle infektioner er et stort problem for patienterne. Derfor betyder det meget for mig at kunne realisere dette forskningsprojekt, som giver mulighed for at tilføre området ny viden om, hvorfor nogle bakterielle infektioner holder ved. Forhåbentlig vil det betyde, at vi kan sætte ind tidligere med den rette behandling og undgå, at patienter får en vedvarende infektion og dermed skåne patienterne for unødige gener,” siger Helle Krogh Johansen.

Markører skal bruges til at standse udviklingen fra influenzaudbrud til -epidemi
Den anden bevilling går til professor Lars Erik Larsen fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet. Han modtager 59.935.340 kr. til projektet Viral and Host Factors of Zoonotic and Pandemic Influenza A Viruses (FluZooMark).

Gennem projektet vil Lars Erik Larsen samle forskere, der beskæftiger sig med virologi og immunologi hos både dyr og mennesker. Forskerne skal arbejde sammen for at karakterisere markører for influenzavirus hos mennesker og svin med det formål at finde ud af, hvorfor nogle influenzavira smitter fra svin til mennesker. Denne faglige kombination er ifølge Lars Erik Larsen en ny tilgang til området, da den gør det muligt at undersøge både karakteristika ved influenza A og smitterisikoen mellem dyr og mennesker – den såkaldte zoonotiske risiko.

”I dag har vi ingen forskningsmæssigt validerede markører for, hvornår influenza A overføres mellem svin og mennesker. Det overordnede fokus med projektet er at identificere disse markører, så vi kan bruge denne nye viden til at forebygge fremtidige influenzaepidemier. Når vi får valideret en eller flere markører, giver det mulighed for eksempelvis at producere vacciner på forhånd, så vi kan bremse et influenzaudbrud, inden det udvikler sig til en epidemi,” forklarer Lars Erik Larsen.

300 mio. fordelt på tre temaer
I alt har Novo Nordisk Fonden uddelt 300 mio. kroner til forskning gennem Challenge Programme 2019. Ud over de to bevillinger inden for området Emerging Infectious Diseases har Fonden givet 120 mio. kroner til forskning inden for temaet Modern Plant Science – Towards a Sustainable World og 60 mio. kroner til forskning inden for temaet How Dietary Factors Affect the Human Microbiome

Novo Nordisk Fondens Challenge Programme uddeler hvert år et trecifret millionbeløb til forskningsprojekter inden for skiftende temaer. Fonden har netop åbnet for ansøgninger til Challenge Programme 2020, hvor der uddeles op til 480 mio. kroner fordelt på fire temaer. Læs mere om temaerne og ansøgningsproceduren her.