Novo Nordisk Fonden bevilger for første gang støtte til kirurgisk forskning

Hvert år bliver der udført mere end 235 millioner kirurgiske indgreb i hele verden. Der er imidlertid begrænset eksperimentel evidens for effekten af indgrebene og de metoder, der benyttes til dem.

Derfor har Novo Nordisk Fonden målrettet et nyt program til kirurgisk forskning, som netop er blevet uddelt for første gang. I alt har fonden uddelt 20 mio. kroner fordelt på 9 projekter, som skal fokusere på eksperimentelt klinisk arbejde.

Det overordnede mål for det nye program er at skabe mere forskningsbaseret viden på området ved netop at fremme kirurgisk forskning i Danmark. Det faglige indhold spænder vidt, men et fællestræk ved flere af projekterne er, at de fokuserer på samarbejde på tværs af kirurgiske afdelinger i Danmark og Norden, samt på tværs af faggrupperer. Dermed kan de være med til at bygge faglige netværk op inden for kirurgisk forskning.

”Vores idé med bevillingerne er, at de skal hjælpe med at udvikle bedre, mere effektive og mere skånsomme kirurgiske behandlinger. Et stærkt fokus på samarbejde er gennemgående i projekterne, og det er entydigt til gavn for både fagligheden i projekterne og i sidste ende patienterne,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Biomedicine and Health Research, Novo Nordisk Fonden.

Kirurgisk behandling af klyngehovedpine
Et af de projekter, som har fået en bevilling, er forankret på Aarhus Universitet. Her skal forskerne udvikle behandling af kronisk klyngehovedpine, også kendt som Hortons hovedpine. I projektet skal forskerne validere effekten af behandling med occipital nervestimulering (ONS). Metoden består af et kirurgisk indgreb, hvor der indopereres en lille elektrode på en nerve i nakken, som kan bruges til at påvirke de dele af hjernestammen, hvor smerten menes at opstå. Funktionen kan sammenlignes med en pacemaker, som stimulerer nerverne i nakken i stedet for hjertet.

ONS-metoden lader til at være effektiv metode at behandle klyngehovedpine med, men de kliniske effekter skal undersøges nærmere. Samtidig er metoden meget dyr. Derfor skal projektet også undersøge, om en anden og mindre bekostelig metode kan anvendes til at forudsige effekten af ONS-behandlingen hos den enkelte patient. Denne anden metode kaldes transkutan elektrisk nervestimulering (TENS) og har i sig selv vist sig at have en gavnlig effekt på personer, som lider af klyngehovedpine. I projektet vil forskerne undersøge, om TENS-metoden kan bruges til at forudsige effekten af en senere ONS-behandling hos den enkelte patient, så det dyre ONS-indgreb kun bliver foretaget, hvis der er en formodning om en god effekt.

Novo Nordisk Fondens bevillinger til klinisk forskning i 2019
Ud over de 20 mio. kroner til forskning i kirurgisk forskning har Novo Nordisk Fonden bevilget 60 mio. kroner til forskning i klinisk og translationel lægevidenskab samt 80 mio. kroner til investigator-initierede kliniske forsøg.

Der er i alt givet 44 bevillinger fordelt over de tre programmer.

Den samlede liste over bevillingerne til kirurgisk forskning kan ses her.

En samlet liste over bevillingerne til klinisk og translationel lægevidenskab kan ses her.

En samlet liste over bevillingerne til investigator-initierede kliniske forsøg kan ses her.