Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden bevilger 75 mio. kr. til avanceret forskningsudstyr - fordobler støtten næste år

Del
Novo Nordisk Fonden uddeler 75 mio. kr. til forskningsinfrastruktur. Bevillingerne tilfalder forskere ved hhv. Danmarks Tekniske Universitet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Samtidig fordobler fonden sin støtte til 150 mio. kr. i 2020 og udvider programmet til at omfatte en række nye forskningsområder, der afspejler fondens udvidede støtteområder.

Novo Nordisk Fonden har netop bevilget i alt 75 mio. kroner til køb af avanceret forskningsudstyr, der skal styrke forskningsinfrastrukturen inden for biomedicin, klinisk forskning, bioteknologi og naturvidenskabelige og tekniske videnskaber på danske universiteter og hospitaler.

Tre af bevillingerne tilfalder forskere ved Danmarks Tekniske Universitet, mens forskere ved Odense Universitetshospital, Aarhus Universitet og Københavns Universitet får hver en bevilling.

Fælles for bevillingerne er, at de gør forskerne i stand til at etablere avanceret forskningsinfrastruktur, som vil understøtte ny viden inden for deres felt. Når den nye forskningsinfrastruktur er etableret, skal den desuden i alle seks tilfælde være bredt tilgængelig for brug i det videnskabelige miljø, herunder også industrien.

Blandt de seks bevillinger er midler til udvikling af en teknologiplatform ved Danmarks Tekniske Universitet, der blandt andet kan bruges til at undersøge muligheden for at bruge mikroorganismer som erstatning for antibiotika til sygdomsbekæmpelse. Platformen skal bruges til at lære mikroorganismernes samfund, de såkaldte mikrobiomer, bedre at kende gennem in situ-mikroskopi og kemisk analyse. Bedre kendskab til mikroorganismerne er nemlig en forudsætning for at udvikle og anvende deres potentiale inden for sundhed og sygdomsbekæmpelse i mennesker såvel som dyr og planter.

Projektet er et eksempel på forskningsinfrastruktur, der befinder sig i grænsefladen mellem biomedicin, bioteknologi og naturvidenskab. Fra næste år vil Novo Nordisk Fondens udvide sin støtte til forskningsinfrastruktur til i endnu højere grad at fokusere på interdisciplinære grænseflader, og de understøttede forskningsområder vil ekspanderes til at omfatte flere af de bioteknologiske, naturvidenskabelige og tekniske områder. 

Fordobling af støtten til forskningsinfrastruktur
For at muliggøre denne udvidelse af forskningsområderne vil fonden udvide den økonomiske ramme for støtten til forskningsinfrastruktur. Nærmere bestemt er der tale om en fordobling i 2020, så det samlede budget bliver på i alt 150 mio. kroner.

”Videnskabelige fremskridt hviler i høj grad på muligheden for at lave eksperimenter på forskningsinfrastruktur af højeste kvalitet. Vi ser et udtalt behov hos danske forskningsinstitutioner for støtte til den omkostningstunge proces, det er at anskaffe og drive nyt, avanceret forskningsudstyr. Det er et behov, som Novo Nordisk Fonden gerne vil være med til at imødekomme, og derfor udvider vi vores støtte til forskningsinfrastruktur, både økonomisk og fagligt,” siger Lene Oddershede, Head of Natural and Technical Sciences and Interdisciplinarity, Novo Nordisk Fonden.

Ansøgningsrunden for bevillinger til forskningsinfrastruktur i 2020 åbner den 11. december og kan søges til forskning inden for biomedicin, sundhedsvidenskab, bioteknologi og bæredygtig udvikling, naturvidenskab og tekniske videnskaber med potentiel anvendelse inden for biomedicin eller bioteknologi, samt interdisciplinære forskningsområder herunder.

Novo Nordisk Fondens bevillinger til forskningsinfrastruktur i 2019

  • A unique infrastructure for real-time metabolic studies of biological samples from cells to organs - 'HyperNMR': 14.049.000 kr. 
    – Danmarks Tekniske Universitet

  • DTU-SCore: Open-access high-throughput screening core for biomedicine: 10.600.000 kr. 
    – Danmarks Tekniske Universitet

  • Imaging microbial language in biocontrol (IMLiB): 13.731.657 kr. 
    – Danmarks Tekniske Universitet

  • OUH-CELL-BENCH: A GMP facility for Cell Therapeutics: 10.477.018 kr.
    – Odense Universitetshospital

  • AXIA: Aarhus X-ray Imaging Alliance: 16.379.168 kr.
    – Aarhus Universitet

  • CPHSAXS – Center for Biological SAXS at the University of Copenhagen: 9.763.157 kr.  
    – Københavns Universitet

Se den fulde liste med navne på bevillingsmodtagere her.

Nøgleord

Kontakter

Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk

Information om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

3527 6600http://novonordiskfonden.dk/

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 20 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. 

Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Danmark bygger en af verdens kraftigste AI-supercomputere for at sætte skub i løsninger på samfundsmæssige udfordringer18.3.2024 23:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark indgår et samarbejde med NVIDIA om at etablere et nationalt center for AI-innovation, der skal huse en af verdens kraftigste AI-supercomputere. Målet er at sætte skub i forskning og innovation inden for områder, som spænder fra sundhed og life science til grøn omstilling, og derigennem understøtte udviklingen af innovative løsninger på nogle af de største problemer, verden står overfor.

Britiske pionerer inden for genomsekventering modtager Novo Nordisk Prisen15.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Professor Sir David Klenerman og Sir Shankar Balasubramanian modtager Novo Nordisk Prisen 2024 for deres banebrydende arbejde, som gør det muligt at bestemme DNA-sekvensen af det menneskelige genom på blot én time. Dette har åbnet døren for brugen af invidualiseret behandling og har forbedret vores forståelse af såvel sygdom som menneskelig mangfoldighed. Med prisen følger et beløb på 5 mio. kr.

Forlængelse af succesfuldt pilotprojekt skal styrke forskningssamarbejde og bane vej for mere innovation7.3.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Novo Nordisk Fonden afsætter op til 180,2 mio. kr. over fem år til at forlænge og udvide Open Discovery Innovation Network (ODIN), en patentfri samarbejdsplatform, der succesfuldt har etableret den første ramme for Open Innovation in Science (OIS) i Danmark. OIS er en samarbejdsmodel, hvor industrien og offentlige forskningsmiljøer går sammen om at skabe forskningsprojekter og dele deres resultater åbent med offentligheden. Pilotprojekt har vist gode resultater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye